tager Presten selv, idet samme Daabens ipse actus skal skee, Barnet under sin venstre Arm og saa døber det med høire Haand og derpaa leverer det fra sig igjen; Andre, hvilket synes baade tryggere og rettere, lader den, som bærer det, holde det over Funten[1].
– – Presten skal ved Undervisning og Formaning see til at formaa Forældrene her i Norge til ikke længer at give deres Børn de hedenske og afgudiske Navne, Thor, Odin, ei heller af vilde Dyr, Bjørn, Ulv, ei heller at Mands og Kvindes Navn confunderes, som naar en Kvinde kaldes Oluf.
– – Exorcismus burde forlængst være afskaffet[2]. (Hersleb mener, at Kongen har fuld Ret til at afskaffe den, og at Frihed i den Henseende burde tilstaaes prester og Almue, hvorved Exorcismen snart skulde falde bort).
– – Her i Norge var ganske ingen privat Absolution for menig Mand, men privat Communion altfor megen for dem, som ere lidt mere end Bonden, og med dem, som dog mindst behøve det, gjør Presten sig lidt mere Umage i Skriftestolen og betænker forud, hvad han vil sige, men ellers ingen privat Absolution; den var her ligesaa offentlig, som Prædiken. Dog lægges Haand paa hver især og forkyndes Synds Forladelse; her blive 50, 100, 200, ja 300 paa visse Tider af Aaret absolverede i mindre end et Par Timers Tid. Hermed forholder det sig saaledes. Hvor der er Sakristi, der er bygget i alle Kirker her i Norge et Knæfald, ligesaa
- ↑ Et Aarhundrede tidligere (1619) havde Biskop Nils Glostrup i Smaalenene (Haaböl og Eidsberg) „befalet, at man ikke skulde lade Börn, som skulde christnes, staa udenfor Dören til Daabens Tid, men at de strax skulde sig i Kirken forföie, quum illud prius sit de reliquis pontificatus.“ (Glostrups Visitatsbog, blandt de Arnam. Haandskrifter i Kbhavns Univ. Bibl.).
- ↑ Blev endelig afskaffet af Guldberg ved Forordn. af 7de Mai 1783. Helveg, d. D. K. Hist. eft Reform. 2, S. 255.
