raabe: Vi har en Prest, som har afskaffet meget ondt og indført meget godt“. Der var her en Pige, „som foregav at have været, da man savnede hende en heel Uge, indtagen i et Fjeld hos de formeente Underjordiske, og skulde fra dem være bleven udhentet af en Bondemand. Jeg talede med denne Mand, og han paastod Beretningens Sandhed“.
Indviken. Sogneprest Jørgen Meldal, før resid. Capellan til Vang paa Hedemarken og Broder til Presten i Borgund, „men ikke nær saa god i mine Tanker; Naturellet ikke ondt, men Studier og Indsigt maadelige“. Den resid. Capellan, Otto Schrøder var „en Stakkel, derhos saa søvnagtig og utidig taus, at man maatte nøies med monosyllabiske Svar paa alle Spørgsmaal. Magelig, frygter jeg, er han ogsaa, og jeg gav ham tilkjende, at han ved Ansøgninger ikke fik nogen god Attest af mig“. Indførelsen af residerende Capellaner „er her og andensteds til lidet Gavn, men større Forargelse ved Disput om mit og dit. Det langt bedre havde været, at dele de store Kald, som paa nogle Steder er skeet“. Klager over Krohuse ved Kirkerne o. s. v.; en Bonde, som havde været drukken under sin Altergang, skulde staa offentlig Skrifte. Der havdes 8 Skolemestere, af hvilke dog de heste som uduelige skulde casseres. Den forrige Sogneprest, Peter Finde, havde ikke villet tilsede Indførelsen af Pontoppidans Forklaring, „men med flere af det samme Sind vogtet sig derfor som noget farligt“.
Gloppen. Sognepresten Gabriel Heiberg[1] er „erudit og i Guds Sag vei intentioneret, men svag af Helbred. Hans Nidkjærhed imod Uorden har i Begyndelsen opvakt ham nogen Fortræd og Modstand af onde Mennesker“. Skolevæsenet var
- ↑ Denne Mand, der er Forfatter af endeel Smaaskrifter, döde 1768 som Sogneprest til Bergens Korskirke. Han er Stamfader for en talrig Efterslægt i Danmark.
