her i en meget god Stand; Skolekassen havde endog 100 Rdlr. i Overskud, som anvendtes til Indkjøb af gudelige Bøger. „Medhjelperne, ja den ganske Menighed tilstod, at blandt dem var skeet en salig og kjendelig Forandring i denne Prests Tid“.
Jølster. Prest var nu Ole Henning, men dennes Formand hed Rasmus Fischer. „Fischer var ogsaa Provst, men mira Dei tolerantia, som de gamle katholske Biskoper skreve sig. Han burde aldrig aldrig have været Klokker eller Bælgetræder i den christne Kirke, og jeg er glad, ved at han døde sidstleden Aar, da jeg ellers havde maattet lade ham actionere, uagtet Collegiat ikke vilde raade det af Hensyn til Torjus Grøgaard (see ovenfor under Lindaas, som endnu spøge i Prestelignelse og faar saa gjøre i den langmodige Guds Navn. Imidlertid sad Fischer her i fulde 52 Aar og gav ved alle Slags grove Laster en saa stinkende Forargelse, at alt det, Menigheden kunde lære af ham var en Afsky for Synden, naar den tager saa aldeles Overhaand, hvorfor nogle Bønder og skal have prædiket bedre for ham, end han for dem“.
Førde. Sognepresten Nils Lund, 30 Aar gammel, „vil vel vise nogen Nidkjærhed mod Uorden, men ved verdslig Tvang og uden Judicium“. I det hele Fogderi klagedes almindelig over Krohold ved Kirkerne af andre Ting, „som dependere af den verdslige Øvrighed“; Presteskabet var overalt misfornøiet med Fogden, den „hastig rige og myndige“, Kammerraad Nagel.
Kinn. Sognepresten Frants Fuhrmann „forstandig og skikkelig, ikke uden Bekymring for Menighedens Opbyggelse“. Klokkeren, Jens Klingenberg, omtales med Ros.
Askevold. Provst Frederik Arentz Sogneprest. „Han har studeret i Halle. Hans Prædiken var heel solid, men noget vidtløftig og kunde, ligesom Heibergs i Gloppen, passere for et heelt theologisk Compendium. Havde disse tvende
