Mænd lidt mere pathetiske Gaver til at gjøre Eftertryk og Indtryk i Gemytterne, da vilde jeg regne dem blandt de største Prædikanter. Førend den almindelige Forklaring blev indført, havde Arentz ladet trykke her i Bergen nogle Spørgsmaal, som ere temmelig ordentlig og gode, saavidt de strække sig[1]. Han har ogsaa til sin og andres Trøst opsat et Skrift de admissione indignorum ad sanctam cænam, sciente ministro, som han maaskee lader trykke, dersom Facultas Hauniensis approberer det, hvorom kan tvivles i Betragtning af visse Hypotheser, som jeg gjerne lader staa, men andre maaske ikke. Imidlertid er Mandens Flid og Indsigt at berømme“.
Holmedal. Bønderne ønskede indstændig, at dette Kald maatte blive deelt; Oprettelsen af et residerende Capellani havde ikke gjort stort Nytte, „thi Presteambition og Interesse hindrer ofte Opbyggelsen meget kjendelig“. Sognepresten, Henning Abelseth, 28 Aar gammel, modsatte sig Delingen; „saa gaar det med vore Studenter, som qva tales idag ville nøies med det mindste og qva pastores imorgen bestyrke Almuens Ordsprog om en uopfyldelig Prestepung eg endda vilde den samme have Ord og Anskuelse for mere end almindelig Gudsfrygt, saa at jeg frygter for ogsaa der et være bleven afbrændt“ (sic.) Den resid. Capellan Hans Høg „lider af Steensmerte, som driver ham til at søge Gud af et bøiet Hjerte“.
Hermed sluttede visitatsen for 1750. Den Indberetning derom, hvoraf ovenstaaende Notitser er et Uddrag, kunde Pontoppidan under 29de Decbr. 1750 ledsage med disse Slutningsbemærkninger: „I Almindelighed kan jeg glæde Deres
- ↑ Denne Bog anföres (ligesaa lidt som det ovennævnte lignende Arbeide af Consistorialrand G. Geelmnyden) i noget Literaturlexikon og er vel ikke let at opdrive. Cfr. Caspari, Biskop L. Munthes Catechismusforklaring, Fortalen.
