Majestæts Hjerte med den sandfærdige Beretning, at Guds Rige i disse Grændser dog tegner til Forbedring og Fremgang. Hver Mand har jeg i denne sommer hørt tilstaa, at vore norske Kirketiders Lys og Varme er nu uforlignelig større end for faa Aar siden. Skoleforordningen er overalt, skjønt ikke uden stor Vanskelighed, bragt i Execution. Den Myndighed at mulctere fra 1 til 5 Rdlr:, som ved Rescr. af 20de Febr. er tillagt mit Embede, har jeg til Dato ikke brugt, da det blotte flygte noget nær har havt samme Virkning, hvormed jeg er allerbedst fornøiet“. Han omtaler i samme Skrivelse sit i Christi Krybbes Skole oprettede Skolelærerseminanarium[1] og tillige en anden Stiftelse i Bergen, som nærmest skylder Pontoppidan sin Tilblivelse, Dette var det saakaldte Seminarium Fredericianum, en Art Realskole, hvor deels Cathedralskolens modnere Elever, deels andre unge Mennesker underviistes i Philosophie, nyere Sprog, Mathematik o. s. v. Midlerne til denne Skoles Anlæg erhvervedes derved, at det theologiske Lectorat efter Pontoppidans Indstilling inddroges 1750 ved den sidste Lector, „Biskop“ E. Londemands Død, og Embedets Indtægter anvendtes til denne nye Skoles Oprettelse. Det tor imidlertid betvivles, om denne Stiftelse nogensinde svarede til de Forventninger, man oprindelig satte til den.
I 1751 besøgte Biskopen de faa Prestegjeld, som endnu stode tilbage at visiteres.
Vikør. Sognepresten, Christopher Geelmuyden, betegnes som velmenende, men uvidende. Nogen Klokker
- ↑ Dette havde ved Rescr. af 5te Mai 1749 faaet en Art Autorisation, og der bevilgedes da til samme engang for alle 1000 Rdlr., for hvilke Bondegutter skulde underholdes og undervises of en Lærer i Christendom, samt skrivning og Regning, hvilke Færdigheder „hidtil have været sure rare hertillands, men som Almuen har Brug for ved sin Handel“. I Slutningen af 1754 vare 38 Alumner blevne oplærte, og alligevel var en stor Deel af Summen i Behold.
