toppidan havde 1747 udtalt sig ret vel em ham, men snart indtraadte en betydelig Forandring i dette hans omdømme. Ikkedestomindre blev Haberdorf udnævnt til Consistorialraad, hvilket synes at vise, at han maa have havt Velyndere i Kjøbenhavn. I 1755 fik han fra Kirkeinspectionscollegiet en meget drøi Tilretteviisning, rimeligviis foranlediget ved Pontoppidans Klage over ham, i hvilken de Ord forekom: „Jeg har i nogle Aar spildt mere Pen og Blæk paa ham, end paa en snees andre Prester, følgelig veed jeg nu ingen Cuur med ham at foretage“. Denne Tilretteviisning „besvarede Haberdorf i skarpe terminis til Collegiet og reiste derpaa til Kjøbenhavn[1], hvor han forlangte Commissarier og begjærede at vide sin Anklager, som ei blev bevilget, men i den Sted blev ham givet characteer af Professor theol. extraord. ved Kjøbenhavns Universitet, hvormed han reiste hjem til Bergen igjen“[2].
Og det blev ikke nok hermed. I 1759 blev denne besynderlige Person – uvist ved hvilken Patrons Hjelp – udnævnt til Stiftsprovst og Sogneprest ved vor Frelsers Kirke i Christiania. At han i denne nye Stilling vedblev sin forrige Opførsel, forstaar sig af sig selv. Hans nye Biskop, den gamle Dr. F. Nannestad, blev bragt til reen Fortvivlelse ved Haberdorfs Gjenstridighed og forargelige Fremfærd. Allerede i 1760 skriver Nannestad til Collegiet: „Det maa beklages, at M. A. Haberdorf, som var mere end nok bekjendt af sit Forhold i et andet Stift, hvilket saa meget smerteligere bedrøvede Christiania Menighed, da han var hidkaldt til et saa anseeligt Embede, befindes stridig, paastaaelig
