stort, som det omkring Alteret og paa mange Steder større, derpaa falde paa engang paa Knæ 20, 30, 40, 60 o. s. v., der uden nogen Slags Confession – hvor Presten er meget stricte, læser En for dem alle Skriftebønnen op af Catechismo eller Alle tillige – uden nogen Slags Conference, Prøve om deres Tilstand eller Spørgsmaal derom. (Lad nu her Ritualet pag. 144, 145, 148 observeres!). Presten skal begynde sin Oration, den nu fast alle Tilhørere ret nu kan udenad, med høi Røst, saa det kan høres i den hele Kirke, – jeg har selv forsøgt det og staaet udenfor Kirkedøren og hørt hvert et Ord og siden sagt Presten alt, hvad han talte –, og naar hans sædvanlige Tale er til Ende, gaar han omkring det allerforteste skee kan, og lægger Haand paa hvert Hoved og absolverer, og lader andre 20, 30, 40, som kan haves Rum til, komme ind, ja ere Communicanterne ret mange, saa lader han saa mange falde paa Knæ paa Knæfaldet, som kan faa Rum og ligesaa mange falde paa Knæ bagenfor og siden rækker Haanden over til dem. Hvor der ikke er Sakristi, der skeer alt dette i Choret i Menighedens Paahør, thi presterne har (baade for deres og Almuens Magelighed) fundet paa at skrifte samme Dag, naar det ringer anden Gang, og inden der er ringet sammen, har han absolveret 200–300. Der sætter Presten sig paa en Stol, Contitenterne knæle om Alteret, ligesaa til Communion, ja vel et Rad bagved. Saaledes fandt jeg det for mig i det hele Stift, hvilket jeg for Guds og D. May.s Aasyn forsikrer og skal være forbunden at bevise, ja Sacristiernes indrettede Knæfald er Bevis nok; saaledes har jeg erkyndiget mig at skee i de andre Stifter i Norge, som jeg og fra Barndom har vidst det, og dog kan norske Bisper[1]
- ↑ Her sigtes til Biskop E. Hagerup, Herslebs ungdomsven og thrönderske Landsmand, med hvem han var kommen i Uenighed angaaende Absolutionen. S. min Throndhjems Stifts gejstl. Hist. eft. Ref. S. 157–158 samt L. Helvegs ovennævnte Afhandling i Tidsskr, „For Literatur og Kritik", 3die Bind.
