og urolig, saa at, da han kun havde været her i tre Maaneder, havde han allerede anrettet mangfoldige Processer, saafremt man ikke med Umage og Mellemhandling havde afværget det“. I 1761 klagede den bekjendte Klokker Hass over, „at Haberdorf vil tilegne sig Stumperne af Voxlys, Flor, Plader o. s. v., som altid har hørt Klokkeren til“ (!). Endelig, efterat Nannestad atter havde maattet beklage sig over ham, blev Christiania i 1762 befriet fra dette uforligelige Menneske, da han tilsidst i Aaret 1762 ved Døden endte sit urolige Liv. Ogsaa hans Liv er ikke uden Interesse for Tidshistorien.
1. Som bekjendt, blev der i Aaret 1739 nedsat en kongelig Commission, bestaaende af det theologiske Facultet ved Kjøbenhavns Universitet, og desforuden af Hans Gram, J. Chr. Kall og Enevold Evald, der skulde foretage en Revision af Bibeloversættelsen (cfr. Helvegs Danske Kirkes Hist. eft. Reform. S. 99). Denne Commission henvendte sig ogsaa til flere af de mere anseete prester og andre Theologer i Danmark, tildeels ogsaa i Norge, med Anmodning om at disse skulde bistaa Medlemmerne med sine Bemærkninger angaaende Oversættelsen deels af det gamle, deels af det nye Testamente. Det kan have sin Interesse at kjende de Mænd her i Norge, hvem Commissionen viiste denne Tillid. De vare: Provst Johan Cold i Frederikshald, Sogneprest, Mag. David Schjøth i Froen, der for sin Part skulde have Høisangen, Esaias og Galaterbrevet, Stiftsprovst (siden Biskop) J. C. Spidberg i Christianssand, Stiftsprovst Jac. Thode i Throndhjem og Rector, Mag. Benjamin Dass sammesteds.
2. Den førstnævnte af disse norske Mænd, Joh. Cold, fortjener nærmere Omtale, Han var af en ældgammel norsk
