Side:Daae - Aktmæssige Bidrag til den norske Kirkes Historie i det attende Aarhundrede.djvu/83

Denne siden er ikke korrekturlest
81
Aktmæssige Bidrag til den norske Kirkes Historie.

mende Prædikener“, og de stridende Prester vexlede Breve om denne Sag, der i Afskrifter omspredtes rundt omkring i Byen og Stiftet. Kirkeinspectionscollegiet tog Parti med Cold V og lod Agerbech kalde ned til Kjøbenhavn. Her kom denne, der i sin Ungdom havde studeret Lægevidenskaben, gjennem Hofprest Bluhme til at blive Læge for Dronningens Søster, Grevinden af Ostfriesland[1], og for at blive skilt fra Provst Cold, udnævntes han kort efter til Prest paa Bornholm. Ogsaa her kom han i processer og Tvistigheder, hvorfor han tilsidst nedlagde sit Embede og blev practiserende Læge[2].

Af de Breve, som Cold sendte til Biskop Dorph under sin Strid med Glørsen og Agerbech, forekommer blandt andet nogle Ytringer om de religiøse Skrifter, som paa den Tid brugtes i Egnen. Han siger saaledes: „I min Tid ere alle fremvoxende Mennesker i denne Menighed tilholdte fra Skolen, at de bør kunne Rostocks enfoldige Spørgsmaal udenad; der finde de Forskjel mellem den legemlige, aandelige og sacramentale Æden og Drikken. Udi den Bog, Christendommens Kjerne kaldet, som her hos endeel er indført, finder de, hvad den sacramentale Brug er“[3].

  1. Riegels, smaa hist. Skrifter 3, S. 293. Her kaldes Agerbech „et overspændt tænkende Hoved, der gjerne talede i en höitravende Stiil, og var skikket til at spille en Jacob Böhmes Rolle“.
  2. See Literaturlexicon.
  3. Denne Sag er fremstillet efter E. Pontoppidans haandskrevne Udkast til en Fortsættelse af hans Annales.
    Ogsaa de övrige af de nævnte norske Medarbeidere i Bibeloversættelsen vare distingverede Mænd for sin Tid. Om Mag. David Schjöth har jeg meddelt Oplysninger ved en tidligere Leilighed. (Illustr. Nyhedsbl. f. 1858, „Efterretn. om Christiania Cathedralskole“.) Om Thode henvises til Erlandsen, Thjems Stifts Geistlighed S. 44; om Mag. Benjamin Dass, en af de lærdeste Nordmænd, vi kjende, findes Efterretninger i min T.hjems Stifts geistl. Hist. S. 154–156 og S. 176 samt i H. H. Müllers Bidrag til T.hjems Skoles Historie og paa mangfoldige Steder i Suhms Skrifter. Om Spidberg skal et og andet meddeles nedenfor.