rum, quibus nimis iniqve privatus fuerat, possessionem, restitutus est, ecclesiastica tamen disciplina approbata[1].
Som en Levning fra Papismen kan udentvivl ogsaa betragtes Vedligeholdelsen af de Kirker, hvortil ingen Menighed sognede, men hvor der alligevel )en enkelt Søndag eller anden Helligdag om Aaret blev holdt Gudstjeneste. Af saadanne Kirker har der i de første Aarhundreder efter Reformationen udentvivl været særdeles mange, saaledes blandt andet i Throndhjems Stift, hvor der i Reformatsen at 1589 tales om mange Kirker, hver der holdtes prædiken en eller to Gange, „og da gjorde Bønderne et almindeligt Gjestebud, saa at de med al Rette kunde kaldes Ølkirker“. Eftermanden bleve saadanne unødvendige Capeller dog paa de fleste Steder nedbrudte, men endnu i forrige Aarhundrede fandtes der endeel tilbage.
Den meest bekjendte var St. Thomæ Kirke paa Filefjeld[2], Annex til Vangs Kald i Valders. Den havde aldeles ingen Menighed, og der holdtes kun Tjeneste i den paa Mariæ Besøgelsesdag (2den Juli), men da stimlede der ogsaa sammen en Mængde Mennesker fra Valders, Gudbrandsdalen og Bergens Stift, og der var da livligt nok paa Fjeldet, thi Folket blev ofte i dere Dage samlet deroppe. Overtroen tillagde St. Thomæ Kirke en særegen Hellighed, hvorfor Folk, „som med en Svaghed vare beheftede“, skjænkede Gaver til Kirken for at blive helbredede. Denne havde derfor „ziirlige Ornamenter i Overflødighed og forgyldt sølvkalk og Disk samt Sølvæske, og et anseeligt Inventarium, blandt andet adskillige Creaturer, Kjør, Faar og Gjeder, som vare udsatte til aarlig Leie, Kirken til Interesse. I Taarnet hang to skjønne Klokker
- ↑ Denne Bog indeholder ogsaa andre ret interessante Oplysninger om norske Forhold, tildeels meddeelte af norske Studenter, t. Ex. (S. 176–78) forskjellige norske Juleskikke og dermed forbunden Overtro.
- ↑ Det er ret interessant, at der i den katholske Tid ogsaa oppe paa Dovrefjeld var bygget en saadan Kirke, nemlig ved Hjerdkind.
