Dag“. Hofprædikant uvist indgav et dissenterende Votum, som imidlertid er bortkommet fra Geheimearchivet. Afskaffelsen af Festdagene skal have vakt adskillig Røre i Norge, navnlig i Bergens Stift; en Prest der, som ovenfor leilighedsviis er nævnt, Thomas Georg Krog, udgav en Bog derom til Almuens Beroligelse.
7. Som bekjendt skjænkede en from dansk Borgermand, Kjøbmand Laurids Stistrup i Hobro, ved Testamente af 1749 en Capital til Biblers, senere ogsaa en Sum til Andagtsbøgers indkjøb og Uddeling saavel i Danmark som i Norge. Som man af et Brev fra denne Mand (i Kirkeinspectionscollegiets Archiv) erfarer, skal Stistrups Bestemmelse om ogsaa at lade Andagtsbøger uddele være foranlediget netop ved hans Omsorg for Norge. Han skriver nemlig (31te Marts 1759) til Jessen, at han af en norsk prestesøn fra Skienskanten har faaet at høre, at især de norske soldater vare overordentlig uvidende i sin Christendom, og at de tidt unddroge sig fra Confirmationsforberedelsen lige til sit 30te Aar[1]. Stistrup fattede derfor den Plan, at skjænke til enhver Kirke i Danmark og Norge et Exemplar af Brochmanns Postille m. m., for at i Tilfælde af Messefald Degnen eller Skoleholderen kunde forelæse en prædiken for Almuen.
Denne Sag blev samme Aar (1759) forelagt Biskoperne i Norge til Erklæring, og Aaret efter (1760) gik Uddelingen for sig. Tidemand i Bergen fandt Foranstaltningen mindre nødvendig i sit Stift, hvor han roser Oplysningen og den aandelige Tilstand temmelig stærkt. „Der fattes ikke Indretninger til privat opbyggelse ved Postillelæsning, Catechisation, sang og Bøn af hver Skoleholder i sit District paa de Søn- og Helligdage, hvor ved den næstliggende Kirke indtræffer Messe-
- ↑ At dette virkelig var en Sandhed, kan ogsaa sees af Stampes Erklæringer 4de Bind, S. 431.
