fald. Der er og Forraad af opbyggelige Bøger, Postiller og nye Testamenter, og, om disse fattes paa en eller anden Gaard, er gjerne ved presternes omsorg den Indretning foranstaltet, at Skoleholderne samle de omliggende Gaardes Folk, som, efter at slig opbyggelse er fuldført, gaa hver til sit, uden nogenslags Uorden eller Forargelse, som kunde lettelig existere, naar uden prestens Direction en heel Almue skulde samles til en Kirke“[1]. – Biskop Spidberg i Christianssand taler i en anden Tone. Han glæder sig „over, at Gud har opvakt en saadan Mand iblandt os, som Stistrup; hans Gave er den allernyttigste Gave, der nogen Tid til vore Kirker er givet, der mærkelig vil befordre Guds Ære og Manges Opbyggelse, Trøst og Salighed, og jeg er forvisset, om at Bønderne med Flid skal forsamle sig, hvortil og min Visitatstale skal ydermere søge at opvække og antænde deres Andagt“. – Biskopen i Akershuus Stift, F. Nannestad, som, skjønt haa sin Maade en meget nidkjær Mand, overhoved var en standhaftig Modstander af alt nyt[2], var ogsaa her, ligesom Tidemand, misfornøiet. Endnu i 1772 synes det, som om han ei engang havde fundet det Umagen værd at lade de for hans Stift bestemte Exemplarer afhente og uddele.
8. Den nysnævnte Dr. J. C. Spidberg i Christianssand var en i alle Henseender hæderlig Mand, tildeels ogsaa merkelig for sin Lærdom. Han havde samlet sig et Bibliothek af 6000 Bind, som ganske ødelagdes ved Ildebranden i Christianssand 1734, fordi han, som Statholder Rantzau skriver til Hans Gram, ansaa det for sin Pligt at gaa omkring i
- ↑ Med Tidemands lysende Skildring af Oplysningen og den store Udbredelse af Böger i Bergens Stift fortjener dog at sammenlignes den modsatte Dom herom, som udtales af den bekjendte Hædersmand S. K. Aarflot fra Söndmöre, og som læses i hans af mig (Breve til R. Nyerup, S. 100 fgg.) i sin Tid meddeelte Autobiographi.
- ↑ Se min Skildring af ham, T.hjems Stifts geistl. Hist. S. 167–74.
