hvide Hav og Dwina, udentvivl det første i sit Slags, men uden Held.[1]
Christophers Regjering blev ikke langvarig, thi han døde i sin bedste Ungdomsalder den 6te Januar 1448. Hans korte Ægteskab med Dorothea, en Datter af den brandenburgske Markgreve Hans, Alchymisten kaldet, havde været barnløst. Til at sikre den nu rent personlige Unions Bevarelse udover Kongens Levetid var der ingen Bestemmelser trufne. Ethvert af Rigerne havde saaledes retlig Adgang til at skille sin Skjebne fra de øvriges og følge egne Baner.
Der manglede ved denne Leilighed visselig ikke i noget af Rigerne paa dem, der ønskede Kongefællesskabet bevaret. Mange Familier talte Medlemmer i flere end et af Rigerne, og mangen Adelsmand eiede selv Gods i flere af dem. I Sverige kunde mangen Herremand gjøre Regning paa at raade sig selv friere og pleie sine egne Interesser bedre under en Konge, som til dagligdags boede i Danmark, end under en indenlandsk Hersker. For Dan-
- ↑ Utdrag af Ryska Annaler af M. Akiander i Suomi, Tidskrift i fosterländska ämnen, Årg. 8, Helsingfors 1849, S. 147, 149—50. Der er desværre lidet Haab om nogensinde at se disse Begivenheder nærmere belyste. Professor Koskinen i Helsingfors, hvem jeg har raadspurgt angaaende dette Punkt, har dertil bemærket: „De i tidskriften Suomi 1848 efter ryska krönikor omtalade ströftågen mellan Norge och Savolotschie åren 1419, 1444 og 1445 finnes mig vetterligen ingenstädes omnämnda. Öfverhufvud har här i höga Norden dessa tider indträffat mångahanda förvecklingar, om hvilke endast tilfälligtvis några uppgifter kommit til efterverlden. Sålunda vet man, att kort före jul 1415 Ryska Karelare plundrat Oulunfalo vid Uleåelfs mynning och förstört Åboboarnas handelsfaktori derstädes. Men något annat sammanhang med de Norska händelserna äger denna icke, annat än att Karelarne på den tiden gjorde anspråk på besättningen af norra Österbotten, likesom på Ishafskusten.“ — I Forbindelse med Begivenhederne i 1444 og 1445 staar det vistnok, at Christopher af Bayern Aarsdagen før sin Død (6 Jan. 1447) sluttede et Forbund med Hærmesteren af Lifland om Forbund til Krig mod Nowgorod. Jahn, Danm. Historie o. s. v., S. 543.
