Olaf Nilssøns Gjenindsættelse i Bergen var fra Kongens Side en nødtvungen Indrømmelse og for alle Tydskere, der opholdt sig i denne Stad eller havde noget med den at gjøre, en høist uvelkommen Begivenhed. Lybeks Udsending, Godeke Bormester, der var tilstede hos Kongen i Kalvsund, skrev hjem til Raadet, at Kongen var Stæderne „meget hengiven“, og at han havde havt en Sammenkomst med Hr. Olaf og hans Venner „i Kongens Overvær“, hvilket viser, hvor spændt Forholdet har været.[1] Det fulgte dog af sig selv og var desuden udtrykkelig fastsat, at der nu, siden alt var opgjort i Kongens Nærværelse og Stæderne havde faaet sine Privilegier bekræftede, skulde være Fred mellem Hr. Olaf og Tydskerne, og at alt gammelt Uvenskab skulde være glemt og opgjort.
Olafs Fiender fortælle, at han allerede dengang, han forlod Elfsborg, hvorfra han siges at have bortført alt, hvad der fandtes, skal i Forening med sin Broder, Hr. Peder, have udrustet Skibe og strax have optaget tre hanseatiske Fartøier, som dog ikke over-
- ↑ Nor, III, 2, S. 55.
