ikke i mindste Maade stod tilbage for Hartvig Krummedikes egen, noget hvorom en talrig Mængde Dokumenter endnu vidner. Hvad der har været den egentlige Anledning til Alfs og Hartvigs Uvenskab, siges intetsteds, men allerede den Omstændighed, at Alfs svenske Broder Jøns var Hr. Erik Sæmundssøns Svigersøn, er et Vink. Hr. Hartvigs fornemme Fiender, læge og lærde, klagede nu over ham til Kongen, og der er Spor til, at ogsaa Folk af ringere Stand have indfundet sig i Skara for at frembringe sine Kæremaal over den hidtil saa mægtige Mand.[1] Kongen skyldte ganske vist Hartvig Krummedike stor Erkjendtlighed for de betydelige Tjenester, han havde vist ham lige siden 1449, og havde ogsaa, idetmindste i Begyndelsen, udmærket ham i fortrinlig Grad.[2] Men nu lod Kongen Hartvig falde. Denne maatte den 21de Januar udstede et Dokument, der indeholder, at Kongen har bilagt al den Trætte og Tvedragt, som har været mellem ham, Hartvig, og Læge og Lærde i Norge, dog den Beskyldning, som Hr. Alf Knutssøn siger sig at have til ham, undtagen, samt at Kongen naadig har eftergivet ham den Tiltale, som han selv kunde have til ham i de samme Sager. Men derfor, heder det videre, har Hartvig nu ogsaa opladt og givet fra sig alle de Breve, Kongen har givet ham, saavel Pante- som Forleningsbreve, saavel lydende paa Livstid som paa visse Aar og baade paa hans eget og Hustrus Navn, Hustruens
- ↑ En Elling Amundssøn fra Bønsnes i Hole paa Ringerike indfandt sig saaledes for at klage paa Hartvig for „Kongen og Rigsens Raad af Danmark, Sverig og Norge“, hvilket siden kom ham dyrt at staa. Dipl. Norv. I, S. 623. Her staar (3die Linie f. o.) Skane, men ved Undersøgelse af Originalbrevet befandtes, overensstemmende med min Formodning, at der skal læses Skare.
- ↑ I Dipl. Norv. III, S. 612 kaldes Hartvig paafaldende nok atter Norges Drost. Cfr. Nye Danske Mag. VI, S. Se, Krafts Beskr. over Norge, II, S. 872 (1ste Udg.). Heraf at slutte, at han paany er bleven udnævnt til dette Embede, vilde dog være overilet.
