Den Mand, der med størst Iver synes at have virket for Kong Karl i Norge, og som derfor maaske kan betragtes som det svenske Partis egentlige Hovedmand, var dog Ridderen Hr. Erik Sæmundssøn, en Mand, om hvem man kunde ønske at kjende noget mere end de sparsomme Træk, der tilfældigvis ere bevarede. Han forekommer allerede som Rigsraad under Amund Sigurdssøns Opstand 1437,[1] og hans Hjemstavn har sandsynligvis været i Kville i Baahuslen, da hans Frue Astrid i sin Tid skjænkede Gods for hans Sjel til Kville Kirke.[2] Maaske har han været en Søn af Sæmund Thyrgilssøn, der i Begyndelsen af Aarhundredet var Lagmand i Viken,[3] og dersom Vaabenet, saaledes som der berettes, har været Skankernes,[4] tør han have været en Frænde af Hr. Olaf Nilssøn. I den senere Tid havde Hr. Erik været forlenet med Tønsberghus og Vestfold.[5]
I Begyndelsen sees den nysnævnte Hr. Olaf Nilssøn selv, for hvis Levnetsomstændigheder senere skal gjøres nærmere Rede, med sin trofaste og uadskillelige Ledsager, Broderen Peder, lige-
- ↑ Dipl. Norv. II, S. 545.
- ↑ Den røde.Bog, udg. af H. J. Huitfeldt, S. 383. Maaske har Gaarden Jored, som hans Efterkommere paa Kvindesiden senere paastode Ret til, været hans Sædegaard.
- ↑ Dipl. Norv. I, S. 448.
- ↑ Samll. t. d. N. F. Sp. o. Hist. III, S. 520. I Chr.a Vidensk.-Selsk. Forhdl. for 1877, No. 8, S. 21 fgg. har Y. Nielsen aftrykt et Dokument, hvori der under Opregningen af nogle norske Rigsraader staar „err Erik Symenssz Krukown“. At Hr. Erik skulde have været en Krukow, er imidlertid umuligt allerede af den Grund, at Navnene Erik og Sæmund tyde paa nordisk Herkomst i mindst anden Generation, medens Krukowerne vare temmelig nylig indkomne i Norge. Formodentlig menes der med „Krukown“ kun Hr. Johan Krukow, hvis Fornavn Nedskriveren af Dokumentet har udeglemt eller udeladt som mindre nødvendigt formedelst det udprægede Familienavn. Neppe vilde man, hvis Hr. Erik havde været en Krukow, have benævnt ham med baade Fadersnavn og Familienavn paa engang.
- ↑ Dipl. Norv. I, S. 582.
