ledes at have hørt til det svenske Parti, men forlod det snart, hvad der ogsaa gjelder Væbneren Hans Krukow af en under Erik af Pommern indflyttet Slægt og en anden Adelsmand, Erik Bjørnssøn, rimeligvis en Baahuslening.[1] Mere paalidelige Venner af den svenske Konge vare derimod Væbneren Einar Fluga og Aslak Thuressøn. Einar, hvis Navn minder om en af Norges Mænd i Harald Haardraades Dage,[2] en Navnelighed, der dog ganske vist kun er tilfældig, var maaske af svensk Herkomst og besad i ethvert Fald Eiendomme i Vermeland.[3] I en senere Tid var han gift med en norsk Kvinde af Bolternes Slægt. Aslak Thuressøn tilhørte den svenske Familie Baat, men var indgiftet i Norge, hvor hans Sønnesøn, Ridderen Knut Knutssøn til Morland, i det følgende Aarhundrede faldt som et af Christiern II’s Ofre.
Det svenske Parti har maaske været det, som først skred til Handling. Allerede i Sommeren 1448 havde nemlig nogle af dets Medlemmer, uvist hvilke, henvendt sig til Karl Knutssøn for at tilbyde ham Kronen, og Høimesteren af Preussen kunde allerede den 1ste September berette herom til sin Ven Markgreve Hans af Brandenburg, der selvfølgelig som Dronning Dorotheas Fader fulgte de nordiske Begivenheder med spændt Opmærksomhed.[4]
Det var i den hele Unionstid en stor Ulempe for Norge, at det afsidesliggende Throndhjem var Sædet for Erkebispen og saa-
- ↑ Enken Lucia havde nemlig siden Gaarden Morland der i Lenet. (Holmberg, Bohuslens Beskrivelse, 2. Udg., II, S. 318).
- ↑ Munch, N. F. Hist. II, s. 177, 352.
- ↑ E. Fernow, Beskrifning öfver Wärmeland, Göteborg 1773, S. 337. I 1435 forekommer ogsaa en Hartvig Floge paa Gripsholm i Sverige, (Huitfeldt S. 775), skjønt rigtignok ogsaa Navnet forekommer ellers i Norge, hvor man bl. a. i Oslo havde en Gaard Flugebiten.
- ↑ Karl havde meldt Høimesteren, „wie die Norwegers bey ihm weren gewest und hatten sich zu ihm gegeben“. (Høimesterens Brev til Markgreve Hans, Marienbrug Ægidii Dag 1448, Afskr. fra Königsberg i Geh.-Arch.).
