Idet Raadet, hvad der under enhver Omstændighed staar fast, valgte Christiern til Konge, lovede man ham tillige at samles med ham i Marstrand den 15de Juni, da man vidste, at han til den Tid kunde ventes til denne norske Stad.
Mødet fandt ganske rigtig Sted, om end rimeligvis først nogle Dage senere end berammet. Her udstedte nu Christiern en Haandfæstning til det norske Raad den 2den Juli 1449. Dens væsentlige Indhold var en Forsikring om ikke at give Udlændinge Len eller Plads i Rigets Raad, „uden de, nu,inde ere eller med Giftermaal kunne herefter indkomme i Riget“, ikke begynde Krig eller foretage noget mærkeligt Ærinde uden Raadets Samtykke, tilbagesende norske Archivsager, ikke paalægge ulovlig Skat, agte Kirkens Friheder, lade Kong Christophers Forleningsbreve osv. blive staaende ved Magt, og besøge Norge hvert tredie Aar. Handelen mellem Danmark og Norge skulde være fri for alle Toldafgifter. Kongen skulde ikke uden i Nødsfald kalde Raadet til Møder udenfor Riget. Med Hensyn til Thronfølgen erkjendtes Norge for et frit Kaarerige. Haandfæstningen besegledes foruden af Kongen ogsaa af 7 danske Rigsraader, hvoriblandt Hofmesteren Hr. Nils Ottessøn Rosenkrands, Eggert Frille og Aage Axelssøn. Derhos vedtoges, at Kongen til Midsommer næste Aar skulde indfinde sig i Throndhjem for der at lade sig krone, samt at Udsendinge fra alle Norges Egne skulde møde der for at hylde ham.
ikke ved noget om, at Aslak er bleven tvungen. Han nævnes som en frafalden (Klemmings Udg. II, S. 265):
Nordmen honom (ɔ: Karl) hulskap sade,
Thera breff the ther a hade,
Bade Erchebiscopen oc flere thäre
The brotho thi togh med stoor oäre,
The hyllede sidan Konung Christiern.
