Øieblikket overflødige, og Christiern kunde i Ro begive sig afsted til sin norske Kroning.
Reisen gik først til Bergen, hvor Kongen indfandt sig med „mange Skibe og Folk“. I denne Stad, hvor en norsk Konge nu ikke i et Par Menneskealdre havde været seet, var hans Ankomst naturligvis en Begivenhed af høi Betydning og det ikke mindst for de tydske Kjøbmænd Det gjaldt for Hanseaterne at faa sine Privilegier fornyede, og man vil derfor stedse finde dem saare opmærksomme og forekommende mod alle nyvalgte Konger. De gjorde denne Gang Kong Christiern den Ære at medgive ham et Æresfølge til Throndhjem af ikke mindre end fem Skibe og trehundrede harniskklædte Mænd.[1]
I Throndhjem, hvor Kroningen skulde gaa for sig, fandt man ikke mere Aslak Bolt i Live. Den gamle Mand var død for nogle Dage siden[2] og sparedes saaledes for de Ydmygelser, som han ellers ikke vilde have kunnet undgaa. Men en talrig og prægtig Kreds af norske og danske geistlige og verdslige Herrer var samlet i Staden, deriblandt hele fire og tyve norske Rigsraader, maaske det største Antal, som nogensinde var tilstede paa engang i hele det femtende Aarhundrede. Øverst i Rækken nævnes Udlæudingen Marcellus, Biskop af Skaalholt, om hvem vi snart skulle tale mere, dernæst kommer Biskop Jens af Oslo, noksom bekjendt af de foregaaende Begivenheder, videre Biskoppen af Stavanger, Gunnar Erikssøn, der hidtil havde holdt sig ganske tilbage fra Deltagelse i Thronstriden, Biskop Heming af Færøerne og Matthæus, der
- ↑ „Anno 1450 do qvam koningk Christiern to Bergen myt eneme legaten des pawes, Marcellus, mijt velen schepen unde volke unde toch to Drünthem. De kopman beleydede syne gnade myt V schepen unde IIIc maanen to harnsche.“ (v. Gherens utrykte Krønike).
- ↑ Styffe, l. c. II, XXXIV angiver, at Aslak var død „i Juletiden“, uvist efter hvilken Kilde.
