Selvfølgelig var der i den nærmeste Tid Regjeringsanliggender nok at ordne, Retsspørgsmaal nok at afgjøre, Forleninger skulde uddeles eller bekræftes, o. s. v., men kun ganske faa deslige Sager ere nu bekjendte. Vi se kun, at der den 4de August udstedtes en Forordning angaaende Privilegier for Bønderne i Opdal,[1] samtidig ogsaa for Fjeldstuen Drivstuen,[2] og at en større Sag paadømtes mellem Rigsraaden Hr. Jakob Matssøn og hans Broders Enke, Fru Philippa Krummedike, og dennes Børn angaaende Østraat Gaard og Gods.[3]
Det mærkeligste og i enhver Henseende vigtigste Spørgsmaal, som for Øieblikket var paa Dagsordenen i Norge, var imidlertid, hvo der skulde efterfølge Aslak Bolt paa Throndhjems Erkebispestol. Den Strid om denne, som vel først senere for Alvor udbrød, men hvortil Grunden allerede er at søge ved denne Tid, blev baade langvarig og følgerig.
Kannikerne, hvem Valgretten efter kanonisk Ret og Sædvane tilkom, havde allerede før Christierns Ankomst udvalgt en af sin egen Midte, Mag. Olaf Throndssøn, til Erkebiskop. Han var en, som man maa antage, vel studeret Mand, der 1430 var bleven indskreven ved Universitetet i Rostock og i 1438, altsaa efter et langt Studenterliv, havde erhvervet Magistergraden i Greifswald, hvorhen Universitetet havde taget sin Tilflugt under de Uroligheder, som dengang hjemsøgte Rostock.[4] Uagtet han ved sin Immatrikulation fritoges for Sportlerne i Egenskab af pauper, tilhørte han dog en gammel fornem Familie. Om Faderen vides vistnok Intet, men Bedstefaderen, Hr. Thorald Sigurdssøn, havde været
