af dem. Mandskabet sendte de til Lybek, men Skib og Ladning førte de med til Bergen. Her opstod imidlertid Strid om Byttet, thi de Skippere, der havde gjort Englænderen til Prise, vilde ikke dele med de øvrige. Sagen kom for Kongen, men denne lod Bergefarerne erklære for Sørøvere og Skib og Ladning sig tildømme efter Norges Lov, sendte det til Kjøbenhavn og lod det sælge der. En Krønike angiver endog Værdien af Varerne til hundrede tusinde rhinske Gylden, og en anden tillægger, at Bergefarerne desuden maatte give Kongen tyve Læster Øl og dertil laane ham tusinde Mark, hvilke sidste han dog siden skal have tilbagebetalt.[1] Man ser imidlertid, at Tydskerne appellerede denne Sag til Keiserens Kjendelse.[2] Før sin Afreise udstedte Christiern den 9de September et Beskjærmelsesbrev for den Kronen tilhørende Gaard Vaagsbotnen og de deri boende tydske Skomagere.[3]
Endnu den 11te September finde vi Marcellus, der fremdeles optræder som Legat og pavelig Collector, i Bergen, hvor han i den sidste Egenskab modtog Penge af forskjellige, saaledes ogsaa af den for hans Skyld fortrængte Mag. Olaf Throndssøn. Rimeligvis har ogsaa Kongen, hvem Marcellus formodentlig fulgte, endnu ved den nævnte Dag dvælet i Bergen, men kort efter tiltraadte han ialfald Tilbagereisen til Danmark. Han berørte under denne, hvilken tildels foregik over Land,[4] Stavanger.[5] Den 23de September var han i Skjernsund ved Mandal, hvor Rigsraaderne Si-
