Andre svensksindede Nordmænd, der ere blevne ligefrem straffede for sin Deltagelse i denne Thronstrid, ved jeg ikke at paavise. Men det er aabenbart, at dere Adelsmænd af Karls Parti have forladt Norge og i flere Aar holdt til i Sverige, hvorfra de først vendte tilbage, efterat Kong Karl ogsaa var fordreven derfra. Saaledes har det været Tilfælde med Hr. Einar Fluga,[1] sandsynligvis ogsaa med dennes Kollega som Karls Statholder nordenfjelds, Hr. Aslak Thuressøn (Baat), og Magnus Hogenskild, hvis norske Hustru dog forblev her i Landet. En Amund Bolt, der 1453 levede i Sverige,[2] er rimeligvis kommen did af samme Grund, og overhoved tør flere af dem, der i 1458 forekomme som Rigsraader, uden at man i de foregaaende Aar af Christierns Regjeringstid finder dem nævnte, have hørt til denne Klasse. Hertil skulle vi imidlertid paa sit Sted vende tilbage.
I November 1450 foregik i Oslo en særlig Hylding for enkelte Landskabers Vedkommende, et Slags Efterspil til Kroningshyldingen i Throndhjem. Almuen fra Gudbrandsdalen, Hedemarken og Østerdalen, altsaa netop fra de samme Bygder, der valgte og hyldede Karl Knutssøn til Norges Konge paa Hamar i Oktober 1449, maatte møde til et Fylkesthing paa Hedemarken, udentvivl paa Aker, hvor flere vigtige Provindsialmøder i Unionstiden have fundet Sted, og maatte her med Vaabentag forpligte sig til „herefter“ at være Kong Christiern og ingen anden hulde og troe, saa længe han lever. Derpaa maatte Bønderne endvidere sende tretten Fuldmægtige ned til Oslo for der at gjentage Hyldingseden for nogle Medlemmer af Rigets Raad. Af disse tretten havde to, Thorkel Amundssøn og Hafthor Berdorssøn, Aaret iforveien været med at besegle Kong Karls Valg paa Hamar. Disse
