August 1451 Hr. Eggert Frille til Erik,[1] og skjønt Hensigten med denne Sendelse ikke angives, er det dog vistnok rimeligt, at en Gjenoptagelse af disse Underhandlinger har været ønsket. Ogsaa Kong Karl havde Brug for Erik. Han havde i 1450 mistet sin anden Hustru, Dronning Katharina. Hans Sønner vare samtlige døde, og han havde kun Døtre tilbage. Allerede heri laa en stærk Opfordring til nyt Ægteskab, og selvfølgelig maatte det være ham af største Vigtighed at opnaa et fyrsteligt Parti, hvorved hans og hans Hus’s Anseelse vilde styrkes betydeligt baade hjemme og ude. Nu havde den gamle Unionskonge en Frænke, for hvis Giftermaal han raadede, nemlig Sophie, eneste Barn af hans for nogle Aar siden (1447) afdøde Faderbrodersøn, Hertug Bugislav, den samme, hvem Erik med saa stor Envished og Halsstarrighed havde villet paatvinge sine Riger som sin Arving. Paa hende faldt nu Karls Tanker, og hun vilde have været ham et godt Parti. Vel kunde hun ikke arve Eriks ubetydelige bagpommerske Fyrstendømme, men hun var Enearving til hans Privatformue, og at denne ikke var ringe, kan allerede sluttes deraf, at han i 1456 kunde stille 2000 Ryttere i Marken til den tydske Ordens Undsætning, medens Høimesteren af Preussen samtidig anmodede ham om et kontant Laan af 50,000 Gylden.[2] Endnu vigtigere end disse Eriks Skatte, som han dels havde medbragt fra sine Riger, dengang han forlod dem i 1439, dels erhvervet ved sin Kaperbedrift fra Visborg, maatte det være, at mange af Eriks gamle Tilhængere vilde se Karl med andre Øine, naar han paa
- ↑ Dipl. Chr. Primi, p. 37.
- ↑ Brev fra Høimesteren til Hans v. Beneken, Marienburg 20de Juni 1456. (Afskr. fra Königsberg i Geh.-Archivet).
Erik til anstundende St. Hans Dag skulde komme til Danmark igjen, hvor man vilde give ham tre Slotte og 10,000 Gylden om Aaret. (Afskr. fra Königsberg i Geh.-Archivet).
