Glæden af at eie et Elsdyr («Elendsdyr»), der opbevaredes til ham i et Hus med fire Hjul under, og som senere blev sendt til Frederiksborg Slot, hvor en Karl forordnedes til at passe det. En Fin, Nils Andersen, indfandt sig ogsaa ved Hyldingen med en Gave til Kongen, bestaaende af fire Rensdyr, der ligeledes førtes til Danmark. Sandsynligvis have disse Dyr vakt større Opmærksomhed blandt den i Christiania forsamlede Menneskemasse, end de kun for de Færreste bekjendte politiske Forhandlinger paa Stændermødet, under hvilket dennegang ogsaa indkom to mærkelige Forestillinger til Kongen fra Nordmænd, der vare misfornøiede med Fædrelandets daværende Stilling ligeoverfor Danmark. Begge disse Skrifter, af hvilke det ene endog raader Kongen til et Statskup i hans egen og Norges Interesse, ere opbevarede, men deres Forfatteres Navne vides desværre ikke. I de sidste Dage af Juli drog de kongelige Personer igjen bort fra Byen og Landet[1].
I 1661 begav Prinds Christian sig atter til Norge, hvor han den 1ste August landede ved Akershus og modtoges af de norske Stænder «med tilbørlig Reverence»; Kongen selv var ikke med, men havde sendt sin Søn for paa hans og egne Vegne at modtage Hylding som suveræn Arvekonge. Den 3die August proklameredes paa Christianias Gader ved Herpuker og Trompeter samt to Herolder, at Stænderne førstkommende Mandag skulde møde paa den anordnede Plads til «Arvehyldingens Solennitet», og den 5te August fandt den høitidelige Akt Sted, hvorefter Stænderne om Aftenen beværtedes paa Slottet. Prindsen var ledsaget til Norge af den forrige Statholder Hannibal Sehested, Kantsler Peder Reedtz, Admiral Henrik Bjelke, Rigsmarskalk Kørbitz, Erkebiskop Hans Svane m. fl.[2]
Efter 1661 samledes de norske Stænder aldrig mere. Selv havde de Deputerede vistnok neppe tænkt sig, at dette Møde skulde være deres sidste. Meget mere havde de gjort Regning paa nye og selvstændigere Statsinstitutioner i Norge, og flere interessante Forslag og Petitioner vare fremkomne ved denne Sammenkomst. Det mærkeligste af disse Forslag turde være den Forestilling, som Borgerstandens Repræsentanter gjorde om Op-
