Forbindelse med en adelig Jomfru, Sophia Urne, til hvem han endog hemmelig lod sig vie. Dette Valg mishagede imidlertid Kongen i høi Grad, som man antager formedelst Sophia Urnes Slægtskab med den Ulfeldtske Familie. Ægteskabet blev derfor ikke anerkjendt, Sophia Urne gik i Itzehoe Kloster, og allerede i Slutningen af 1660 var Gyldenløve anden Gang gift med den siden saa ilde berygtede Marie Grubbe, hvis Historie har været et stærkt udnyttet Stof for Romanforfattere. Bryllupet fandt Sted uden stor Høitidelighed, skriver den nederlandske Gesandt, men Frederik III. havde dog selv ved denne Leilighed beæret sin Søn med et tydsk Bryllupsdigt, trykt paa gult Atlask, der er et mærkeligt Exempel paa den drøie og saftige Udtryksmaade, man da og længe efter tillod sig i den Art af Poesier[1]. I de følgende Aar var Gyldenløve i længere Tid udenlands, gik først i fransk, dernæst i spansk Tjeneste og kjæmpede tilsidst mod Portugiserne, hvis Uafhængighed af Spanien endnu ikke var anerkjendt. Ved
Statholder Ulrik Frederik Gyldenløve.
- ↑ Et Exemplar af Digtet findes i det danske Rigsarchiv og er trykt i Danske Samlinger, 2. R., 4, S. 253–254.
