ulykkelige Griffenfeldt paa Munkholmen maatte se sit Haab om Befrielse skuffet. Som bekjendt skal Gyldenløve have været over paa Munkholmen og ønsket at se Griffenfeldt, uden at denne skulde mærke det, hvilket dog ikke lykkedes ham. Kongen var overordentlig tilfreds med Gyldenløves Virksomhed som Statholder og overhovedet med den Tilstand, hvori han forefandt alle Ting i Norge. Aarsdagen efter sin Hjemkomst fra Norgesreisen (den 24de Juli 1686) modtog derfor Gyldenløve et særligt Bevis paa Christians Naade. Kongen holdt nemlig da en stor Fest, til hvilken alle Deltagerne i Reisen vare tilsagte, og lod frembære en Guldpokal af 4000 Dukaters Vægt, «som han selv havde inventeret». Paa Laaget var anbragt en Fama med Trompet, og forøvrigt var Pokalen forsynet med det danske og norske Vaaben og derpaa et hos Biskop Thomas Kingo bestilt Digt om Kongens Reise, i hvilket Landet tilsidst tiltaltes saaledes:
«Syv Uger, Dage tre han reiste dig tilende
Og lod sin Naade, Flid og Omhu for dig kjende,
Mens Laurvigen har Vand og Dovrefjeld kan staae,
Skal derfor Kongens Navn og Roes om Verden gaae».
Ligeledes var anbragt Navnene paa alle Norges Fæstninger. Af denne Pokal maatte nu alle drikke, hvorefter Kongen gjorde opmærksom paa, at der endvidere var skrevet paa Foden, at Pokalen var skjænket Gyldenløve «for den gode Fornøielse, Kongen fandt for sig udi Norge».
Gyldenløves maaske sidste Norgesreise fandt Sted 1696, da han var der i Landet sammen med Christian Gyldenløve (af Samsø), hvilken sidste det foregaaende Aar alene havde været der for at inspicere Fæstningerne. Den gamle Statholder udvidede 1696 sine norske Eiendomme ved at kjøbe af Kort Adelers Broder, Justitsraad (siden Geheimeraad) Fr. Christ. Adeler, den store og smukke Ø Jomfruland ved Kragerø, der havde været adelig Sædegaard. I denne Anledning forfattede en Roland Knudsen, formodentlig Forvalter paa Øen, en poetisk Beskrivelse over denne, affattet, som han selv udtrykker sig, «udi slette Bonderim»[1].
Christian V.s Kjærlighed til Gyldenløve, hvorpaa Kongen
- ↑ Digtet læses i Topographisk journal for Norge. H. 29, S. 179–188. Om Jomfruland findes et sagn i C. P. Rothes P. Tordenskjolds Levnedsbeskrivelse, I. Kbhvn. 1747, S. 79. Se ogsaa om Øen: Den norske Tilskuer, udg. af L. K. Daa, for 24de Juli 1852.
