villet have sin Navnedag erindret. Denne Gudstjeneste finder fremdeles aarlig Sted, og Præsten faar «Rosenoblen», der skal være hans eneste faste Indtægt, udbetalt efter Dagens Kurs for et Pund Sterling. «Frederiksdagen» er en lokal Fest i Laurvig, paa hvilken Arbeidet pleier at hvile og alle Skoler give Ferie.
Statsforandringen og Svenskekrigene havde i Gyldenløves Tid bidraget til at give det militære Væsen en ganske anden Betydning i Samfundet, end det tidligere havde havt, og i denne vor nyere Armees ældste Periode var det tydske Element mest fremtrædende. Christiania vrimlede derfor som oftest af Krigsfolk, der med ringe Dannelse forbandt store Fordringer og gjorde sig gjældende paa en raa og anmassende Maade[1]. Dueller vare i de Dage almindelige, og mere end en Kriger fandt sin Død i saadanne, hvori ogsaa undertiden civile Personer indvikledes[2]. En af de værste Duellanter var en oberst Systerflet; «han nedlagde 9 à 10 i Tvekamp uden at lide noget derfor; hans Kunstgreb bestod i en besynderlig Maade at irritere sin Modpart og derved bringe ham ud af Contenance». Carl Deichman, hvem vi skylde denne Beretning, fortæller, at Gyldenløve selv var en «martialsk Herre» og nok kunde tage Del i de støiende militære Sammenkomster. Forresten nævnes som Hovedmænd i disse Kredse især Generalerne Reichwein og Folkersam, der under Krigen med Sverige (1675–79) vandt et vist Ry for Tapperhed. «De fleste Samkvem paa den Tid (fortsætter Carl Deichman) vare ubehagelige, thi de gik sjelden af uden Brouillerier, især da der altid blev drukket stærk Vin. Den, som ikke var de Andre voxen, maatte helst blive borte fra disse Kompagnier; især naar Nogen vilde distinguere sig enten ved Klædedragt eller paa anden Maade, fandt man paa adskillige Inventioner, med at kaste sig selv i Gravene, at kaste sine Parykker og Klæder paa Ilden osv. Generalmajor Reichwein brugte
- ↑ Allerede 1660 forefaldt brutale Scener. Vagtmesteren i Christiania kom d. A., medens han gjorde sin Natterunde, i Slagsmaal med nogle Officerer, en Mads Rott, Jørgen Reichwein den Yngre o. fl. Vagtmesteren og Stadsvagten bleve ilde saarede og slagne; en af dem mistede sit Øie. Sagen kom for Krigsret, men Officererne – bleve frikjendte. Appel til Herredagen, Klager til Statholderen osv. frugtede Intet.
- ↑ Saaledes skriver Vicestatholder Ove Juel i sin Dagbog for 1673: «Den 9de Juli blev Overtoldinspecteuren søndenfjelds Albrecht Schumacher udi Duel ihjelstukken af Johan Friedrich Brokkenhuus». Dansk hist. Tidsskr., 3. R., III, S. 633.
