«Sagbrugseierne, forsætter den anonyme Forfatter, lode aarlig
skjære dobbelt saa megen Last, som de havde Ret til, eller
idetmindste det dobbelte af det Kvantum, hvorfor de betalte
Afgift. Massen af den skaarne Last var saa stor, at i den Krig,
som nu førtes, havde en eneste Mand havt liggende Bord for 100.000
Rdl., der vare blevne aldeles ødelagte. Og dog er Brændeved
her kostbarere end i flere Egne af Tydskland.
«Militærstanden fortjener ikke at roses, thi den mangler Disciplin, Øvelserne ske uden Raskhed, og Officererne sove ind paa sine Landgaarde mellem Fjeldene og tænke mere paa private Gjøremaal end paa at udføre Heltebedrifter[1].
«Den forrige Statholder[2] havde ment det vel, men han var en altfor gammel Mand, «havde vænnet sig til at drikke en stærk Spiritus» og var kun en ganske kort Tid i Embedet. Altsaa «Landet tiltrængte en Mand», og til almindelig Glæde modtog Løvendal det ham tilbudne Embede. Han havde kort i Forveien afslaaet Overanførselen over den danske Hær. Nu skyede han ikke den raa Aarstid og den farlige Søvei. Han forbedrede Justitsen, bragte Finantserne i Orden og gjengav Landet dets tabte Splendeur. Militærstanden blev korrigeret, den Øverstbefalende droges til Ansvar for sin Konduite, dengang den svenske Armee kom til Skaane, thi han var endog beskyldt for Korrespondance med Fienden og for at have taget svenske Stikpenge, hvorfor han i nogen Tid fik Arrest i sit Hus[3]. En anden, der en Tid havde holdt sig udenfor Tjenesten, traadte i hans Sted og er fremdeles Chef for Militsen. For at opdage alle Hemmeligheder og faa den fulde Sandhed at vide om de tidligere Misligheder blev Stabs-Sekretæren arresteret. Hvorledes han har besvaret de forelagte Spørgsmaal, vides ikke. Dog er han efter afgiven Forklaring for
- ↑ Forf. gaar endog saavidt, at han paastaar, at det var den norske Armees Feil at Svensken i 1710 kunde møde op i Skaane med den Hær, hvormed de Danske bleve slagne (ved Helsingborg).
- ↑ Altsaa Johan Vibe.
- ↑ Generalløitnant H. E. Tritschler, der (som den fraværende Feltmarskalk Wedels Stedfortræder) førte Kommandoen, blev virkelig afsat af Løvendal, og hans Sekretær Morsing blev arresteret. O. Vaupell, den dansk-norske Hærs Historie, I. S. 422. I Personalhist. Tidsskrift, 2. B. III. S. 31 berettes, at Generalinde Tritschler tilligemed Sekretæren havde foretaget en i Betragtning af Krigen høist paafaldende Reise til Stockholm, og at deraf reiste sig Mistanke mod Generalen. Denne Begivenhed er paa sidstanførte Sted af Udgiveren henført til 1715, men det er aabenbart, at det er skeet 1710.
