En lang Tid virkede han ogsaa i disse Egenskaber, indtil han efter et Snes Aars Forløb mistede sin Stilling paa Grund af, at hans hidsige Hustru Anna havde tilladt sig ubesindige Ytringer mod en unævnt Borgermester eller Raadmand («vir quidam consularis»). Statholderens og Biskopens Kjendelse gik Anna imod, og i rent Raseri beskyldte hun Dommerne for Partiskhed m. m. og begav sig til Danmark for at klage. Høiesteret dømte hende 1661 som Løgnerske og indstillede straffen til Kongens Godtbefindende. Frederik den tredie befalede nu, at hun skulde hensættes i Fængsel paa Livstid, og at Manden, som havde forfegtet hendes Sag, skulde dele Skjebne med hende. Forgjeves søgte Magisteren Kongen om Benaadning og anførte til sit Forsvar, at han havde anseet sig forpligtet til at paase sin Kones Tarv under denne Sag. Formildelse var ikke at opnaa. Ægteparret blev endog fra Akershus Fæstning, hvor de hidtil havde siddet fast, i Februar 1662 transporteret til Vardøhus, hvor de to ulykkelige Mennesker maatte henleve fem lange Aar, indtil de endelig 1667 bleve satte paa fri Fod. Ambrosius Rhodius tilbragte nu atter nogle Aar som Læge i Christiania, men forlod 1672 Landet og levede sine sidste Dage i sit Fødeland, skjønt der senere paany gjordes den duelige Mand Tilbud om en fordelagtig Virksomhed som Læge i vor By[1].
Ogsaa en anden af Gymnasiets Lærere kom til at friste en haard Skjebne. Det var Theologen Mag. Nils Svendsen Chronich, den første Mand i Christiania og vistnok i Norge overhoved, der optraadte imod det lutherske Præsteskab i sekterisk Retning. Han vakte stor Opsigt baade i Norge og i Danmark, og man har endog kaldt ham Datidens Søren Kierkegaard.
Nils Svendsen var en Jyde af Fødsel og havde en Tid været Rektor i sin Hjemby Kolding, hvorfra han 1639 kaldtes til Lektor i Christiania. Han var gift med Maren Jersin, en Datter af den bekjendte Biskop i Ribe Jens Dinesen Jersin, en Kvinde, der delte sin Mands Retning og selv var religiøs Forfatterinde. Som Lektor benyttede Mag. Nils enhver Leilighed til at prædike og holdt dertil private Konventikler. I disse sine Foredrag gjennemheglede han med sin skarpe Tunge og strømmende Ordfylde alle dem, som tilegnede sig Christennavnet uden at besidde Christendommens
- ↑ J. C. Berg om Chra. Gymnasium i Budstikkens 3die Aarg., en af vor Literaturs lærdeste Monographier.
