Politiske Skrifter udgik selvfølgelig ikke lettelig fra Christianias
Presse, men ganske uden Exempel var det dog ikke. I 1743, da
det saa ud til Krig mellem Danmark-Norge og Sverige, skulle
General Arnold og Stiftamtmand Kappe have ladet nogle Pjecer
trykke mod den svenske Regjering, sandsynligvis for at omsprede
dem i Grændselandskaberne. I 1756, da som bekjendt et Forsøg
til en Revolution i monarkisk Retning opdagedes og strengt straffedes
i Naboriget, flygtede flere i denne Sag indviklede Personer,
deriblandt Friherre Erik Wrangel, til Christiania og lode der trykke
nogle Agitationsskrifter af oprørsk Beskaffenhed. Et af dem hed
«Svea Rikes Tilstånd». Bogtrykkeren, Jens Berg, blev arresteret,
fordi han havde været svenske Flygtninge til Tjeneste (27de August
1756). Han undskyldte sig med, hvad der var skeet i 1743,
og kom omsider efter et Par Maaneders Forløb atter paa fri Fod[1].
Naar vi endelig nævne to Præster af Navnet Borch, af hvilke den første, en Østerdøl, var Slotspræst, den anden residerende Kapellan ved Vor Frelsers Kirke samt titulær Professor, tro vi at have omtalt de fleste Forfattere, som Christiania indtil Midten af forrige Aarhundrede har havt at opvise. Slotspræst Anders Borch oversatte et af Ramus’s latinske Verker og udgav derhos et bibelsk Sjungechor. Professor Hans Alexandersen Borch efterlod en Samling af poetiske Gravskrifter over afdøde Venner, som ikke er uden al Betydning for Byens Personalhistorie, en Del gudelige Skrifter, bearbeidede efter hollandske Originaler, en Beskrivelse over Æreportene, der reistes for Frederik den femte 1749, o. s. v.
Boghandelen stod selvfølgelig paa en meget ringe Fod. Naturligvis falholdtes der af og til Bøger, oprindelig vistnok her, som andensteds i gamle Dage, i Kirken, ved Markedet o. s. v. af reisende «Bogførere» og deres Kommissionærer. Tilladelse til at «negotiere» med Bøger søgtes og meddeltes stundom. I Vinteren 1725-1726 opholdt en Brandt fra Hamburg sig i Byen som «tydsk Boghandler»[2], i Aarene 1711–1734 levede her en Boghandler og Bogbinder Frederik Bruun[3], og fra 1753 haves en temmelig tyk Katalog over «gute und neue Bücher», som til ved-
