Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/188

Christianialivets Berøringer med England.

I Christianias ældste Tid sporer man hyppige Bosættelser i Byen af Næringsdrivende fra Danmark. Mere end det egentlige Kongeriges Sønner gjøre dog Slesvigerne sig gjældende og det ikke alene i Christiania, men ogsaa andensteds, fornemmeligt Throndhjem^[1]. Haderslevere og Flensborgere ere Stamfædre til en overordentlig stor Del af Norges Kjøbmandsfamilier. Leilighedsvis have vi allerede nævnt Nils Toller, Poul Petersen Vogt samt Anders Madsen i Tønsberg. Disse Sønderjyder vare energiske Handelsmænd, gode Økonomer og Nordmændene langt overlegne i Næringsvid og Selvfornegtelse. Deres Hjemlands Stilling som et Grændseland mellem dansk og tydsk Nationalitet, hvor to Sprog mødtes og taltes af Hvermand^[2], har bidraget sit til at give dem et eiendommeligt Præg og udvikle hos dem en realistisk Evne til at sno sig i Verden og samle sig Formuer^[3]. Flensborgerne synes endog her i Christiania at have optaget noget af Rostockernes Handelsmethoder i det gamle Oslo og det hanseatiske Væsen i Almindelighed. Wilse meddeler herom paa et hidtil overseet Sted i sine

1. Se for denne Bys Vedkommende de fortrinlige Vidnesbyrd fra 1708 i B. Moes Tidsskr. for d. norske Personalhistorie, I, S. 538–547.

2. – – – am besegelten Busen der Ostsee,
   Nahe der fruchtbaren Flur, wo der dänische Pflüger den Deutschen,
   Dieser den Dänen versteht, dem geengeten Erbe der Angeln.
   (Voss’s Dedication til Stolberg af sin Homer).

3. Smlgn. L. J. Vogt, Slægten Vogt, S. 18.