Peter Colletts Søn James havde ved Giftermaal med Familien
Rosenbergs Arving erhvervet et Gods i Enebak, hvis Hovedgaard
var Fladeby ved Øieren, omtrent fire Mile fra Christiania, i hvis
Selskabslivs Historie den indtager en saa fremragende og eiendommelig
Plads, at det maa ansees for et stort Held, at de Erindringer,
som knytte sig dertil, ere blevne vel og omhyggelig bevarede[1].
Paa Fladeby stod en Hovedbygning, som, hvad man ikke let fandt eller finder paa Landet, havde hele tre Etager. Den var ikke bestemt til stadig Beboelse, men kun til Familien Colletts og dens Venners Udflugter og Fornøielser i Julen og i Jagttiden om Høsten. Det er aabenbart, at den «Collettske Eremitage», som Henrik Wergeland træffende kalder den, skyldte engelske Traditioner og Forbilleder sin Tilblivelse. Det er jo netop engelsk Skik, at Rigmænd i Byerne til visse Tider af Aaret, særlig Julen og Jagt-
Den inderste Gaardsplads i «Collettgaarden».
- ↑ Alf Collett har i sin «En gammel Christiania-Slægt», S. 214–241 givet en ypperlig Fremstilling af dem, H. J. Huitfeldt i Christiania Theaters Historie udtømmende behandlet, hvad der angik hans Emne, og to Øienvidner til Fladeby Juleliv, Fru C. B. Dunker («Gamle Dage») og Fru E. Munch (Skill.-Magazin for 1883), fortalt sine egne Oplevelser der. Endog i udenlandske Skrifter (saaledes i Lord Broughams Life, vol. I) vil man finde Fladebylivet omtalt.
