og Moderen havde indgaaet nyt Ægteskab med en Obervisitør Claus Kofod, der synes at have været en kjærlig Stiffader. Der var tilfaldt Tullin en Arv paa omtrent 2000 Rdlr., og saaledes havde han gode Vilkaar som Student. Han brugte sin Tid vel; i sit første akademiske Aar tilendebragte han ikke alene den filosofiske Examen med Berømmelse, «men erhvervede sig endog en Slags Færdighed i det franske og tydske Sprog foruden Indsigt i Musik og Tegning, til hvilket alt han syntes af Naturen vel oplagt». Derpaa drog han til en Præstegaard i Sjælland for der af en lærd Præst, Christen Nold i Karebek, at veiledes i Theologi. Efter et Aarstids Forløb havde han sin Embedsexamen med bedste Karakter og forlod Danmark.
Tullin vendte nu for stedse hjem til Christiania. Han øvede sig først i at prædike, og det, som det synes, med stort Bifald. Den begavede Taler Weggersløf var død, men Tullin kaldte ham som Prædikant tilbage i Tilhørernes Erindring, atter et Bevis paa, hvilken Indflydelse denne engelske Nordmand har udøvet paa den unge Tullin[1].
Men den Sygelighed, som stedse fulgte Tullin gjennem hele hans korte Liv, ytrede sig allerede nu. Brystsvaghed tvang ham til at opgive Tanken om at blive Præst, og han besluttede istedet herfor at tænke paa juridisk Befordring og dyrkede saaledes en Tid paa egen Haand Retsvidenskaben. Ved Siden af dette Studium, i hvilket han aldrig underkastede sig nogen offentlig Prøve, forsøgte han sig ogsaa som praktisk Forretningsmand. Han overtog, uvist i hvilket Aar, Faabro Spiger-, Stivelse- og Pudder-Fabrik ved Lysakerelven og havde ved dette Anlæg 22 Arbeidere i sin Tjeneste. Muligens har han ogsaa i nogle Aar boet paa dette yndige, ved en blid Natur og yppig vegetation udmerkede Sted. Det akershusiske Toldsocietet udvalgte ham til Toldinspektør 1759. Aaret efter fik han af Kongen Udnævnelse til Vice-Raadmand og blev 1763 virkelig Raadmand. 1764 forpagtede han med James Collett o. fl. To1den og Konsumtionen i Akershus Stift. 1765 blev han Tolddirektør, men døde samme Aar, kun 36 Aar gammel, den 21de Januar, og begroves den 28de s. M. Med sin Hustru, Mette Kruchow, en langelandsk Præstedatter, som
- ↑
«Din Røst drog sjele til sin første Udspring hen,
Hvor glade kjendte vi vor Weggersløf igjen».(Boalths Sørgedigt.)
