maaske have været holdte paa Raadhussalen, dog ikke offentlige, men kun tilgjængelige for Medlemmerne af det nystiftede dramatiske Selskab. Dette var da Begyndelsen til den senere i to hele Menneskealdere, stundom med et ikke ringe Held, fortsatte Dyrkelse af den sceniske Kunst i Christiania og en stor Del andre af vore Byer.[1]
Man fremsatte i en senere Tid den Beskyldning mod Schmettow, at han havde væsentlig bidraget til at udbrede sin egen Irreligiøsitet og vantro i vort Land. Hans Søn, der efter hans Død skulde imødegaa disse og andre Beskyldninger imod ham, indrømmer, at han var en offentlig og erklæret »Widersacher der christlichen Religion», en afgjort Deist, men han paastaar dog, skjønt vistnok med Urette, at Faderen aldrig ytrede sig om saadanne Gjenstande, idetmindste ikke offentlig, medens han var i Norge. «Han modtog i Christiania, siger Sønnen videre, Alterens Sakramente for Menighedens Øine, sandsynligvis for første og sidste Gang efter sin Konfirmation; han besøgte den offentlige Gudstjeneste og gav mig engang en Irettesættelse, fordi jeg under Prædikenen slog en Passiar af med en af hans Adjutanter».[2]
I 1767 blev Schmettow meget mod sit Ønske kaldet tilbage fra Norge, som han selv fortæller, fordi han ikke vilde udføre Projekter, som siden viste sig at være skadelige». Suhm har antegnet, at Grunden var den, at Schmettow «vilde forsvare den nationale Milice», og tilføier, «at Greven ikke var almindelig elsket, fordi han var for færdig til at afsætte adskillige Officerer, stolende formeget paa Obersternes Relationer».[3] Han forlod Christiania den 19de Januar og fik Afsked i April med 3000 Dalers Pension, hvorhos hans Gjeld i Christiania, der skal have udgjort 8000 Daler, betaltes af Kongen.[4] Han tilbragte sine senere Leveaar i Holsten og døde
- ↑ H. J. Huitfeldt, Chra. Theaterhistorie, S. 55–56. Allerede i Gyldenløves Dage havde, som vi have seet, omstreifende Trupper ageret i Christiania. En i Kjøbenhavn engang meget bekjendt Theaterentreprenør, Franskmanden Etienne Capion, ansøgte 1724 forgjeves Kongen om at maatte «agere danske Komedier i Norge». (Werlauffs Oplysn. til L. Holbergs 18. første Lystspil, S. 232). I 1771 ansøgte en Martin Nyrenbech Stiftamtmanden om at maatte opføre Komedier her. Stiftet forlangte en Afgift til de Fattige af 2 Rdlr. for hver Forestilling, og Magistraten, der mente, «at han paa et lidet Sted, som dette, ikke vilde tjene mere, end hvad han igjen depenserer og konsumerer», fandt denne Afgift stor nok.
- ↑ Erläut. commentar u. s. w., S. 135.
- ↑ Norsk hist. Tidsskr. 2. R. V, S. 262.
- ↑ Norsk hist. Tidsskr. 2. R. II, S. 144.
