paaberaabte sig sine Privilegier, men uden Held. Det er endog muligt, at Schwachs Foretagende har nydt Understøttelse af Regjeringen, thi netop i det nævnte Aar udbetaltes til et Trykkeri her 300 Daler af det Offentlige[1]. Nogle Aar efter vilde en Magistratsperson udgive et konkurrerende Blad, men dette blev forbudt, da «den stræbsomme Bogtrykker skulde conserveres ved at continuere sine Blade».[2]
Endnu bestod imidlertid Censuren, der i Christiania, som overhoved udenfor Kjøbenhavn, udøvedes af Biskoppen[3]. Der kunde altsaa for det første ikke være Tale om frimodigere Ytringer i det nye Blad, men anderledes blev det, da Struensee (14 Septbr. 1770) havde indført ikke Trykkefrihed, men Trykke-Anarchi. Nu «slap alle gode og onde Aander løs», og Christianias lille Blad fik et nyt Udseende.
I 1771 indsendtes saaledes et Stykke (No. 36), hvori bl. A. forekommer Følgende: «De Danskes Løfter til at befordre Norges Velstand og Lykke har altid udgjort 3 sjellandske Alen, 3–4 Tommer. Tiden vil lære, om de Provinciske vil komplettere den 4de Alen eller tage Forskjellen fra. Ingen Bank, intet Kommercekollegium, intet Universitet i Norge endnu eller Spor dertil? Kongen maa sandelig ikke vide Landets Nød, det kan ingen disputere mig, og et livløst Papir, tegnet med de bedste Bogstaver, kan ikke tale den i Mørket. Sig I, som Lærdom og Erfarenhed har givet Kundskab om Verden og Menneskets Handlinger, om I kjender noget Land paa Jordkloden uden Norge, hvis Nød er tydelig bevist og bekjendt, og hvis Forestillinger efter Befaling er gjort, men dog ikke bliver reflekteret, eller kjender I nogen Nation, har I læst om Nogen, der ikke ere Rebeller og har begjæret at hjelpe sig selv fra Hunger og Ødelæggelse, og ei faaet Tilladelse dertil?» Tilsidst foreslaaes, «at de af den danske Nation, som ere etablerede blandt os, skulde ansøge separat, hvad de ansaa at være Landet tjenligst. Dette kunde maaske enten formedelst større Tillid eller en sympathetisk Egenskab have nogen Virkning».
- ↑ Suhms Nye Saml. II, 2, S. 15.
- ↑ Kancelliets Indlæg for 1767.
- ↑ Den gamle Biskop Nannestad maa have været en streng Censor, da han endnu i 1772 (efter Censurens Ophævelse) protesterede mod en Indsenders Ytring: «O Gud, hvor bekostelig og daarlig er ikke Fruentimmerets Klædedragt», som Gudsbespottelse.
