havde indført i fremmede Aviser og ellers paa mange andre Maader søgt at udsprede, da H. M. er overbevist om, at hans kjære norske Folk er villigt til at besegle med deres Blod den Troskab, de have svoret ham og hans Arvehus»[1].
Den 15de April 1773 reiste ogsaa prindsen tilbage til Kjøbenhavn, og han har neppe tænkt paa i den nærmeste Fremtid at skulle gjense Norge. Ikke destomindre kom han pludselig igjen den 17de Juni samme Aar og det endog ledsaget af sin høie Gemalinde, prindsesse Louise, Christian den syvendes yngste Søster. Denne nye Reise antages at have havt særegne Aarsager. Man mener, at Prinds Carl har havt til Hensigt at fortrænge Juliane Marie og Arveprinds Frederik for selv at indtage deres Plads hos den sindssvage Konge. Til den Ende synes han endog at have indladt sig i Forbindelse med Eventyreren Magnus Beringskjold, der ogsaa mærkelig nok forsvandt fra Danmark samtidig med Prindseparrets Reise til Norge. Disses Reise tør altsaa nærmest have været en Art Forvisning[2].
Under dette sit andet norske Ophold foretog Prindsen med sin Gemalinde en Reise til Throndhjem, der gav Anledning til megen devot Hyldest. Det var nu, at Nordal Brun, dengang endnu Kapellan til Bynesset, hilsede Prindsesse Louise saaledes:
«Kun sagte, I strømmende Elve,
Lad Christians Søster ei skjelve,
Sig hende, I snaksomme Floder:
Vi flyde og hylde din Broder»[3],
men i Christiania var Begeistringen ikke længere fuldt saa varm, og det kneb der noget med at faa ind de penge, der vare subskriberede til en Æreport for Louise. Og da Carl og hans Gemalinde gjennem Magistraten forlangte en Stol i Kirken, svarede Kirkedirektionen, den konst. Stiftamtmand, Lagmand Schouboe, og
- ↑ Intell.-Sedl. 1772, No. 51 og 1776. No. 13. Med Hensyn til, at fremmede Aviser skulde have indeholdt Artikler om Nordmændene og deres Uvilje mod den danske Styrelse, kan henvises til d’Yves’s (keiserlig romersk Gesandt i Kjøbenhavn) Geheime Hof- u. Staatesgesch. des Kgr. Dänemarkgermanien 1790, S. 16–17. Den Nordmand «Friedrich Söhl», som der angives at have indført saadanne Ting i et hollandsk Blad, er mig ganske ubekjendt. Rimeligvis er ogsaa Navnet kun et fingeret.
- ↑ Dansk hist. Tidsskrift, 2. R. IV, S. 493 og 2. R. I, S. 214–215.
- ↑ Ny kirkehist. Samlinger, IV. S. 176.
