Thi ikke saasnart havde Gustav den tredie om Sommeren
1790 opnaaet Freden med Rusland i Verelä, førend han begyndte
at tænke paa Hevn over Danmark. Intrigerne i Norge begyndte
paany. Allerede i Løbet af Vinteren 1789–90 havde Gustav
været vidende om Benzelstjernas lumske Planer til ved Mordbrand
at ødelægge et russisk Skib, der var frosset fast i Isen mellem
Hveen og Kjøbenhavn, ja til, om muligt, endog at tilintetgjøre Danmarks
Flaade paa lignende Maade. Samtidig havde Manderfeldt,
nu ikke længere bosat i Christiania, men i selve Kjøbenhavn,
intrigeret for Gustav der. Men denne ynkelige Persons Rolle var
nu omtrent udspillet. I Danmark havde han og hans Hustru levet
betydeligt over Evne paa sit Landsted «Carlsro» ved Kjøbenhavn
og ødelagt sin Formue. Høitflyvende planer medførte kun Skuffelser.
Den fordums «Fru Akeleie» skal være død 1804, og Manderfeldt
vendte saa tilbage til Sverige, hvor han omsider døde i
Venersborg 1813.
Efter Freden mellem Sverige og Rusland fik Christiania et Besøg af den berømte Engelskmand Sir Sidney Smith, der havde været tilstede hos Gustav ved dennes stolte Seier ved Svensksund og senere vundet europæisk Berømmelse ved St. Jean d’Acre i Syrien. Han knyttede her flere Forbindelser og tilbragte blandt Andet julen hos Collett paa det lystige Fladeby. Stiftamtmand Frederik Moltke var strax ængstelig for, at Sidney Smiths Ophold i Norge havde politiske Hensigter, men slog sig tilsidst til Ro med, at det nok neppe var saa; «han tænker virkelig ædelt og er for stolt til at være Spion af en Konge af Sverige», siger Moltke i et Brev af 19de Februar 1791 til sin Ven Johan v. Bülow. Alligevel synes Mistanken ikke at have været aldeles ugrundet. Bernt Anker, som var bedre underrettet, skriver til sin Fætter Carsten: «Sidney er paa Fladeby og Opset. Kaas[1] spionerer ham nok ud, man maa ikke falde ham ind i hans Embede. Sidney er klog og fier. Vil Kaas jage ham fra Norge, det taaler han ei, vil han udforske ham, det kan han ei. Det er godt, at visse Familier elske Kronprindsen, thi ellers mistede han Norge, naar han ei vilde blive Konge her, blot her, og bo her. Penge, Skibe og Folk ved man at faa, mais soyez tranquils, je ferai, que tout cela échouera».
- ↑ Ikke den bekjendte Kammerherre Fredr. Jul. Kaas, dengang Præsident, senere Stiftamtmand i Christiania, men en Adjutant Ulrik Christian Kaas, der var sendt op, som det antages, for at iagttage Sidney Smith.
