Art. Allerede strax efter de Allieredes Tilbagetog (efter Kanonaden ved Valmy) havde Pløen havt et Gjestebud for at drikke paa de franske Vaabens Seier, og lignende Lag havde været holdte hos Mægler Lie m. fl. Men «Sygen var langt fra ikke epidemisk», og Kaas mente, at man i det Hele ikke havde Stort at frygte. Men han sørgede dog for i Regimentskvartermester Hiorth at have en «forsigtig og klog Spion iblandt dem», og fandt det, som han siger, nødvendigt at bruge «mine liaisons og mon air de bonhommie» for at forebygge Gjentagelse af den Slags Sammenkomster.
Omtrent 1790 havde Kaas faaet oprettet en Klub her i Byen, der kaldtes «Halfdans Klub»[1] og talte 100 Medlemmer, besad et Bibliothek o. s. v. Et Par Maaneder efter Gildet i Thomsegaarden gjorde man her ved et Bal nogle dumme Streger, som ligeledes af Kaas bleve indberettede til høiere Steder. Ballet bestod af to Kvadriller, Alle vilde dandse i den ene, Ingen i den anden, thi de «saakaldte Fornemme» toge bestandig de første Pladse,» saa at de «Borgerlige» sjelden fik dandse og bleve misfornøiede. Kaas, som Klubbens Direktør, lod da Baldirektørerne, Kaptein Prydtz og Løitnant Haffner, anmode Selskabet om at finde sig i, «at begge Kvadriller herefter bleve égales» og lod en Bekjendtgjørelse herom opslaa paa en sort Tavle i Salen. Dette opslag blev strax efter rettet til: «saaledes at der maatte blive samme égalité som i Frankrige». Senere fik man vide, at Forfatterne til denne Rettelse vare Assessor Stoltenberg og Biskop Schmidts siden bekjendte Søn, den da unge Fr. Schmidt. Disse Drengestreger havde nær medført Klubbens Opløsning, der dog tilsidst afværgedes, efterat Kaas dog først havde havt en liden Dyst med «vore Demokrater».
Den Interesse, tildels Sympathi for den franske Revolution, der altsaa i Christiania rørte sig hos nogle faa alvorlige Mænd, men hos endel flere Snobber, blev i Begyndelsen af 1795 gjort til Gjenstand for Omtale i et kjøbenhavnsk Ugeblad «Folkevennen», der paa den Tid var Organet for en (i det hele yderst borneret) Opposition mod den nye Tidsaand. I «Folkevennen» for 6te Febr.
- ↑ Lignende Klubber bestode ogsaa i andre Byer; saaledes havde f. Ex. Frederikshald faaet sig en «Harald Haarfagers Klub». Christiania havde derhos foruden Halfdans Klub ogsaa en «Broderklub», der nævnes 1801 (Intelligents-Sedl. No. 6) og formodentlig er det samme Klubselskab, der endnu længe efter 1814 bestod under Navn af «de norske Brødre».
