Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/267

Moltke først mente, at hellere Borgervæbningen burde frem og «forsvare sine Medborgere», sendte han dog snart Bud til Vicekommandanten paa Akershus, Generalmajor Kaltenborn, der saa indfandt sig i Spidsen for Garnisonen eller en Del deraf. Nu oplossedes Ladningen i Magistratens og Officerernes Paasyn, og fire af de værste Urostiftere arresteredes og skulde nu føres til Fæstningen, da man ikke ansaa Byens Arresthus for sikkert. Dette fremkaldte fornyede Spektakler, og Kaltenborn lagde her for Dagen en høi Grad af Uduelighed. Han erklærede et han ikke vilde kunne udrette noget, med mindre han fik Lov til at lade Militæret skyde, medens Moltke formente, at 100 af de 700 Mand, som Garnisonen talte, dog maatte være fuldt tilstrækkelige til uden at løsne et skud at jage Mobben fra hverandre. Paa den Maade varede Urolighederne uafbrudt hele Dagen den 14de Juni. Man havde strax forsøgt at «frarive» Kapteinvagtmester Juell de arresterede Hovedmænd, man kastede Sten efter Kaltenborn og forsøgte endogsaa at opbrække Fæstningsbarrièren, men Arrestanterne kom dog i Hullet. Trudsler hørtes imidlertid om, at man skulde gaa til Grosserernes Bordtomter og stikke dem i Brand. Det menige Krigsfolks Stemning var ikke den bedste, Patrouillerne gik om og passiarede i al Godmodighed med den Pøbel, de skulde adsplitte. Bernt Anker, der vilde ride til sit Landsted, var nær bleven kastet af Hesten, og hans Broder Jess Anker, der stod udenfor det Hele, blev ogsaa molesteret. Det ridende Artilleri under Bielefeldt var paa Benene, men da man nødig vilde bruge Magten, udrettedes ikke noget. Hvad Pøbelen nu ivrigst forlangte, var de fire Arresteredes Løsladelse, og tilsidst besluttede Moltke at give efter. Efter at ni Personer, som Hoben havde udvalgt til et Slags Repræsentanter, skriftlig havde indestaaet for, at man skulde gaa rolig hjem, naar Arrestanterne slap fri, samt at disse og flere Medskyldige skulde indstille sig til Forhør, opfyldtes Forlangendet, og de fire slap ud. Efter et Døgns uafbrudte Spektakler var Byen endelig i Ro Kl. 9 om Aftenen. Stiftamtmanden erklærede i sin Indberetning, at det hele Opløb havde sin Grund ikke i Mangel paa Korn, men «i Forbitrelse mod de Handlende, som mistænkes for at have blottet Landet for Levnetsmidler, samt i Misundelse over visse Huses fortrinlige Velstand». En Kommission nedsattes i Anledning af, hvad der var foregaaet, bestaaende af Oberstløitnant Lunde, Justitiarius Bull og Assessor Fleischer, og et kongeligt Reskript udstedtes og opsloges rundt om i Byen. Man var ikke