Mæcenas. Ved at omgaaes med ham kom man uvilkaarlig til at tænke paa en fransk Adelsmand af det bedre Slags fra Fordumstid. Hans Kløgt, hans opblussende Begeistring, hans aandelige Fyrighed, hans Konversation, der bestandig glimrede med elektriske Funker, syntes at berettige til en saadan Sammenligning. Han var ogsaa meget ømtfølende med Hensyn til den udvortes Ære; denne hans maaske noget overdrevne Æresfølelse havde i hans Ungdom havt en Duel til Følge, hvori han tabte Brugen af to af sine Fingre. Ved Siden af hans glimrede Begavelse i mange Retninger kunde man ikke frikjende ham for et Slags Letsind, især i Pengesager. Uagtet sin store Gage var han bestandig i Pengeforlegenhed, dog dette tog han sig ikke meget nær, og naar han blot kunde skaffe sig, hvad han i Øieblikket behøvede, saa tænkte han lidet paa Fremtiden».[1]
Moltke, en Brodersøn af Frederik den femtes bekjendte Yndling, var i sin Ungdom undervist af Digteren Ewald, til hvem han ogsaa siden stod i nært Forhold. Han gik i sin Ungdom Hofbanen og blev, 27 Aar gammel, som Kammerherre Amtmand i Bratsberg Amt 1780. Her giftede han sig (første Gang) med en Datter af Kammerherre Herman Løvenskiold paa Fossum[2]. I 1788 forflyttedes han til Christianssand som Stiftamtmand og derfra 1790 til Christiania i samme Egenskab. Mellem andre Fortjenester, han her har indlagt sig, er Stiftelsen af det topografiske Selskab, hvis «Journal» er et Hovedverk i den Gren af vor Literatur; i en senere Periode af sit Liv blev han Grundlæggeren af Stiftsbibliotheket i Aalborg. I flere Aar stod han i stadig Brevvexling med sin Ven, den en Tidlang meget formaaende Johan v. Bülow, og hans Breve til denne have et ikke ringe Værd for Norges Historie[3]. Efter en fjortenaarig Virksomhed i Norge blev han 1795 udnævnt til første Deputeret i Generaltoldkammeret, blev siden Kancellipræsident og omsider Elefantridder og Statsminister, men maatte tillige flere Gange prøve Lykkens Ustadighed. Han døde 82 Aar
- ↑ C. Hauch, Minder fra min Barndom og Ungdom, S. 203–204.
- ↑ Denne skrev 1ste Juni 1786 til Martfeldt et begeistret Brev om sin Svigersøn, hvori bl. A. følgende forekommen «Vores Datter stod Brud meget simpel, 4 Retter Mad, ingen «Deser Viin» (sic) eller Pocaler. Syv Personer af den nærmeste Slægt var Selskabet, Indskrænkning er baade rigtig og sparer Bekostning. (Martfeldts Papirer paa det st. kgl. Bibl.).
- ↑ Af J. v. Bülows Papirer, udg. af L. Daae.
