«15de Februar. Hos Colletts traf jeg lutter nordiske Venner og
bl. a. ogsaa den berømte Etatsraad Bernt Anker, som fra Frankrige
igaar var kommen hertil. En forunderlig Mand, som jeg ikke
kan gjøre mig selv Rede for, han er upaatvivlelig en Mand af
store Talenter, Esprit og Erudition, men han er forfængelig, afgjørende
og ved selv, hvad han gjelder. Jeg er forsikret paa, at
Enhver, som første Gang er i Selskab med ham, vil blive sat i
samme Forundring, som jeg, thi jeg har aldrig hørt en mere
løbende Tunge.
«17de Februar. Om Middag spiste vi hos Collett i Støvler og ufriserede som vi vare. Vi havde ladet en Bylt med vore Klæder bringe derned, hvorpaa vi efter Bordet lode os frisere og paaklæde og gik saa ind med Ankers og Colletts til Mr. Grams, hvor vi i Selskab tilbragte Aftenen.
«18de Februar. Igaar Form. kjørte vi ned til Etatsr. Anker og med ham ud at spise hos vor Konsul Wolff, som har en Lystgaard i Ballam, 7 Mile herfra[1]. Den unge Wolff er aldeles en Mand of the gay world, som hver Aften er paa Bal og holder sin Maitresse. De to eneste, som ikke kontrasterede, vare, tror jeg, jeg selv og Hr. Viborg. Jeg kjørte tilbage med Anker, da han havde lovet at introducere mig i Royal Society, hvoraf han er Medlem. Imedens han blev friseret og omklædt, forelæste han mig to Taler, han i Norge har holdt, den ene paa Kongens Fødselsdag, den anden ved Grev Laurvigs Død[2]. Disse Taler vare virkelig meget nær ved at være Mesterstykker, thi der hersker i dem den samme Aand, Styrke og Rigdom, som i hans mundtlige Samtalen. Han lod mig ogsaa læse nogle franske Breve vexlede mellem ham og Geh.-Raad Scheel, som var Stiftamtmand i Christiania og nu er Statsminister. Jeg saa heraf, at Scheel og hans Kone kjende deres Korrespondent og ved, at han kan fordøie endel Lovtaler, men han er heller ikke bleven dem noget skyldig, dog lod der til at være Venskab imellem dem, da jeg mærker, at Scheel er ligesaa elsket, som Levetzau er forhadt.
- ↑ Her udelades nogle Bemærkninger om Methodisterne, til hvis Sekt Wolffs Familie hørte.
- ↑ Norsk hist. Tidsskrift, 2. R., I, S. 542.
tilsidst opbud 1818. (Den norske Rigstidende for 1818, No. 40, Tillæg). Ogsaa Gram var Nordmand; Gros formodentlig fra Arendal. Se bl. a.L. Daae, Nordmænds Udvandringer til Holland og England, Chra. 1880, S. 114–115.
