Denne siden er ikke korrekturlest
hun viste sig for sin Beiler uden Solitaire.[1] I et Anfald at Whim fandt han siden paa at tage en ung Husmandsdatter fra Sommerro (eller, som han ogsaa kaldte det, «mit Tusculanum»), der laa, hvor det kongelige slots Gartnerbolig senere stod, til sig i Huset. Karen Sommerro fik kostbare Klæder, spiste ved Ankers Bord, naar der ikke var Fremmede, og indbildte sig en Stund, at hun skulde blive hans Hustru, men gjorde siden gale Streger og løb bort med en Engelskmand. Hun blev dog igjen indhentet og tilsidst efter Ankers Død gift med en at hans Forvaltere.
- ↑ Jørgen Pløen (fra Byen af dette Navn i Holsten?) kom til Christiania som Handelsreisende, blev ansat paa Kontoret hos den rige Kancelliraad M. L. Monsen og nedsatte sig siden selv som Grosserer og boede i det nuværende Britannia Hotel. Ved Ægteskab med Jfr. Anniken Fuglberg fik han Gaarden Østre Skøien i Aker. Han døde som en meget rig Mand 1817. Det Sagn, at Pløen opførte det ligeoverfor Palæet beliggende Enetageshus (nu forsvundet) i Ligkisteform for derved daglig at minde Bernt Anker om Døden, er en taabelig Opdigtelse. (Det var den Bygning, i hvilken senere Kathedralskolens to øverste Klasser i en Menneskealder undervistes.)
