100,000 Rdlr. 2) Hakedals. Jernverk (taxeret ved samme Tid for 66,000). 3). Frogner ved Christiania (60,000). 4) Soli Brug i Tune Prestegjeld (50,000). 5) Ryen og Vestby Sagbrug i Skedsmo (36,000). 6) Mosse Sag- og Kværnebrug (30,000). 7) Stensby Brug i Eidsvold (24,000). 8) Aas Gaard og Brug i Hakedalen (20,500). 9) Snekkenæs og Brekke Brug med 9 Sage i Rakkestad (20,000). 10) Varaa Brug i Fets Prestegjeld (20,000). 11) Stange Alminding (16,000). 12) Skove i Birid (10,924). 13) Sigaa Brug i Vinger (10,000). 14) Vaalberget i Grue (10,000). 15) Ankers Bolig i Christiania, «Palæet» (10,000). 16) Halvparten i Vaarlidalsbruget i Eidsvold (10,000). 17) Gjersø Gaard og skov i Odalen (10,000). 18) Eiendomme i Trysil (9,500). 19) Sande Herregaard i Tune (9000 efter Fradrag af store Heftelser). 20) Buraas Gaard, Skov og Brug i Hakedalen (8000). 21) Grundset skov i Østerdalen (8000). 22) Haug Gaard, Skov o. s. v. i Nitedalen (8,000). 23) Hauger Gaard og Skov i Skedsmo (8000). 24) Rotnes Gaard, Skov o. s. v. i Nitedalen (8000).
Ifølge den under 31te Decbr. 1804, altsaa kun nogle faa
Maaneder før Bernt Ankers Død, afsluttede Generalbalance udgjorde
dengang hans Boes Masse 2,260,095 Rdlr. 1 .svg){kind=small}
3 ß. Hans Gjeld
til 108 Kreditorer beløb sig til 775,089 Rdlr., og Formuen skulde
altsaa udgjøre 1,485,006 Rdlr. 1 3 ß, foruden hans Tilgodehavende
hos uvisse Debitorer 456,367 Rdlr. 3 12 ß.
Allerede tre Aar tidligere, i December 1801, havde Bernt Anker, efterat hans Hustru samme Aar var afgaaet ved Døden, truffet Bestemmelser, sigtende til at bevare sin Formue og sine Eiendomme som et samlet Hele efter sin egen dødelige Afgang; «Manges Levebrød og statens Interesser hænge af den sammenholdte Kjede i mine Eiendomme, som laane hinanden gjensidig Værdi under fornuftig Bestyrelse». Han opsatte derfor under 19de Decbr. 1801 et fuldstændigt Testamente, som Fundats for et Fideikommis. Hans Forlovelse med Frøken Falbe har dog sandsynligvis bragt ham ind paa andre Tanker og Planer, han skal ogsaa have bestemt sig til at forfatte et nyt Testamente og skaffet sig facultas testandi, men Døden overraskede ham, som vi ovenfor have seet, i Kjøbenhavn 1805, uden at han havde truffet nye Bestemmelser med sin store Formue. Det oprindelige Testamente blev altsaa staaende ved Magt.
Ifølge dette skulde hans Midler anvendes dels til hans Families Bedste, dels og fornemmelig til veldædige Øiemed; «alt, som i
