Efter længe at have dvælet ved et Tidsrum af vor Byes Fortid, der idetmindste for de høiere Samfundsklassers Vedkommende frembyder Billedet af Velstand og Rigdom, føres vi nu snart over i et andet, der bragte Norge og dets Hovedstad haarde Tab og tunge Prøvelser. Men forinden vi gaa til at fortælle om Christiania i Krigsaarene, kaste vi først et Blik paa forskjellige Forhold i Byen, saaledes som de vare omtrent ved Bernt Ankers Død.[1]
Christiania ansaaes alt i hine Dage for en af de smukkere Byer i Norden. Den var den eneste norske By, hvor Murtvangen bevarede idetmindste Hovedgaderne for at opfyldes med Træbygninger. De brede og retvinklede Gader i de gamle Bydele gjorde et godt Indtryk paa Reisende. Disse ældre Strøg, der udmærkelsesvis benævntes «Kvartalerne», beboedes af den velstaaende Handelsstand og af Embedsstanden. Derimod vare Forstæderne slet bebyggede, og Pram finder, at Christiania i denne Henseende stod afgjort tilbage for Throndhjem, «hvor næsten alle Huse vare solide».
- ↑ En Hovedkilde bliver her de utrykte Optegnelser, som vor Landsmand, Christen Henriksen Pram, der som Statistiker bereiste Norge i Aarene 1804–1806, har efterladt sig, men som endnu henligge utrykte. Ogsaa Leopold v. Buch har i sin klassiske Reisebeskrivelse (Reise durch Norwegen und Lappland, B. I, Berlin 1810, S. 57–95) givet en fortræffelig Skildring af Byen. Det Afsnit, som angaar Christiania, blev oversat og udgivet med nogle Tillæg af C. F. Lundh (Kbhvn. 1812, 8), og er ogsaa for en stor Del optaget i Jak. Løkkes Tydske Læsestykker, I, Chr.a 1871.
