at sige[1], og til Prinds Christian August skulle vi siden komme tilbage.
Snart fik Alt i Christiania et krigersk sving. Den 25de August 1807 opfordrede Stiftamtmanden Borgerskabet til at væbne sig og foreslog Oprettelsen af frivillige Korpser. Et frivilligt Artillerikompagni stiftedes ogsaa strax af Ludvig Mariboe og gjorde i et følgende Aar virkelig Tjeneste. Ved Sammenskud indkjøbte Byen et Skib fra Vestlandet, som fik Navnet «Christiania» og bestemtes til at gaa ud som Kaper, og et formeligt Kaper-Kompagni stiftedes i Byen. Om det naaede til at udruste flere Skibe, og om det gjorde nogen Prise, vides ikke[2]. Men saameget er vist, at kun de vestlandske Søstæder, Christianssand og Bergen, i nogen større Udstrækning kom til at drive paa Kaperiet.
Det føleligste Onde for Byen blev, ved Siden af Trælasthandelens Ophør, Vanskeligheden af at tilveiebringe det fornødne Korn. At Aaret 1807 gav en meget rig Høst, var en stor Lykke, men kunde naturligvis ikke fuldt afhjælpe Trangen. Til alt Held havde Byen i Ludvig Mariboe (født i København 1781 af mosaiske Forældre) faaet sin første Kornhandler efter stor Maalestok. Han havde begyndt denne Forretning i 1805, men skjønt han støttedes af den rige Rosenkrantz, forstod man i Begyndelsen ikke at vurdere ham, ja Bestyrelsen for B. Ankers Fideikommis, hvis udenlandske Korrespondance Mariboe førte, havde endog fundet sig beføiet til «at fralægge sig enhver Andel i hans Kornforretninger».[3] Nu blev hans Virksomhed mere paaskjønnet. Han var i disse Krigsaar og overhoved, lige indtil skuffelser og Ulykker i en senere Tid bragte ham ind paa skjæve politiske Baner, en af Landets fortjente Borgere, og hans storartede Gavmildhed vil stedse sikre ham et hæderligt Eftermæle.
Allerede ud paa Høsten 1807 maatte Staten tage sig af Kornforsyningen. Amtmanden i Buskerud Grev Herman Wedel-Jarlsberg, blev sjælen i disse Foretagender, understøttet i Christiania af en Kjøbmand Smith, ligesom paa Hovedpunktet i hans daværende Amt, Drammen, af Christopher Faye. Christianias Handlende
- ↑ Han døde 1851, efter i 1845 som Besidder af det Huitfeldtske Fideikommis at have antaget Navnet Moltke-Huitfeldt.
- ↑ En Polemik om det moralsk Forsvarlige i Kaperbedriften førtes i Begyndelsen af 1808 i Bladet Tiden, hvor den unge Chr. Magnus Falsen ivrig forsvarede Kaperiets Berettigelse.
- ↑ Se herom Mariboes Autobiografi i «Tillæg til Patrouillen», Chra. 1826.
