dog, ligesom Kaas, aldrig til Norge: ogsaa han fandt ved Forlis sin Grav i Skageraks Bølger. Nu kom Touren til Grev Wedel og Matthias Otto Leth Sommerhjelm, født i Danmark, men fra Barneaarene opdragen i Norge og siden ganske knyttet til vort Land. Sommerhjelm, der tilsidst var norsk Statsminister i Stockholm († 1827), ansaaes dengang endnu for en meget dygtig Mand og var blandt andet bekjendt for sine literære Interesser[1]. Senere tabte hans Anseelse sig, og han ansaaes navnlig for at være altfor hengiven til Bordets Glæder.
Grev Wedel var Kommissionens mest begavede og mest udmærkede Personlighed. Han blev ogsaa strax Sjælen i dens Virksomhed. Klarere maaske end nogen Mand paa den Tid forstod han, hvad der burde gjøres til hele Nordens Bedste. Det Forbund, i hvilket hans Konge stod med Rusland, forekom ham at være en Alliance med «Barbarerne», som han i fortrolige Breve kaldte dem, og Kampen mod Sverige var i hans Øine det sørgeligste og unaturligste af alle Misgreb, en Forening af alle tre nordiske Riger derimod Veien til Nordens Tryghed og Lykke. Christian August blev inddragen i Wedels Tankegang og vunden for hans Anskuelser.
- ↑ Hans værdifulde Bibliothek, bestaaende især af moderne Klassikere i flere Sprog, kjøbtes siden af Carl Johan og befinder sig paa Christiania Slot.
