Stund». Kort efter sin Tilbagekomst til Danmark blev han med Bibehold af sin Stilling i Kancelliet tillige Statsminister og holdt sig i sine Embeder og i Kongens Yndest indtil sin Død 1827, da han efterfulgtes af Stemann.
Efterat der den 10de December 1809 var sluttet Fred med Sverige i Jönköping, stundede Christian Augusts Afsked fra Nordmændene til. En stor Afskedsfest for ham holdtes i Christiania den 29de December, og i Byen bærer en Stiftelse i Storgaden officielt hans Navn. Man besluttede nemlig til hans Amindelse at grunde en Arbeidsanstalt, hvortil Staden trængte, efterat et saakaldet Spindehus, hvor arbeidsløse Personer af begge Kjøn havde fundet nogen Beskjeftigelse, var kommet i Forfald. Biskop Bech udstedte paa selve Festdagen en Indbydelse til at tegne Bidrag i denne Hensigt. Fideikommisset ydede 6000 Rdlr., John Collett 3000, Peder Anker 2000, Rosenkrantz, Mariboe, Haaken Mathiesen og Jacob Nielsen 1000, Jørgen Pløen 600 o. s. v. Tilsammen indkom 30625 Rdlr. D. C., siden suppleret til 36,000. Herfor indkjøbtes den tidtnævnte Gaard «Mangelsgaarden», der i sin Tid havde været saamange bekjendte Mænds Bolig og nu eiedes af en Provstinde Bendeke. Men til at sætte Stiftelsen i Gang fattedes endnu Midler, og først Carl Johans Gavmildhed skyldtes det, at den omsider kom til at begynde sin Virksomhed[1].
Ved Stiftelsen af Selskabet for Norges Vel er der ikke her Stedet til udførligere at dvæle. Kun skulle vi minde om Selskabets største Fortjeneste, Universitetets Stiftelse, thi dette er et af de smukkeste Blade af Christianias og af de søndenfjeldske Kjøbstæders Historie overhovedet. For halvandet hundrede Aar siden havde den norske Borgerstands Repræsentanter ved Arvehyldingen 1661, da de norske Stænder for sidste Gang samledes i Christiania, indgivet en Petition til Kongen om et norsk Universitets Stiftelse, en Tanke, der da begroves i Archiverne og først hundrede Aar senere atter brød frem. Efter femti Aars Forhandlinger og Skriftvexler blev den i 1811 virkeliggjort tildels ved Handelsstandens ædle Opofrelser. Vestlandets og de nordligere Byers Deltagelse i Subskriptionen var dog forholdsvis liden. I Christianssand, der paa hin Tid midt
- ↑ Christian August medtog, som bekjendt, til Sverige den norske Officer Johan Hübner Holst, der siden forblev i Broderriget og blev svensk Adelsmand. Om ham findes adskillige Oplysninger i Nauckhoffs Memoirer (Ahnfeldt, Ur Svenska hofvets etc. lif, II, S. 140 flg.).
