Endnu bærer den smukke grønne Plads ved Gaarden Jomfrubraaten paa Egeberg Navnet Svenskesletten. Dette Navn har sin Oprindelse fra den her fortalte Begivenhed og fra ingen anden. Men i senere Tider gik Egebergkampen og overhoved Syvaarskrigen i Forglemmelse. Kun saare lidet blev trykt om denne Kamp, og Sagnene forstummede. Da saa Karl den tolvte havde beleiret Akershus 1716, sattes efterhaanden det ham og hans Krig ganske uvedkommende Navn «Svenskesletten» af Traditionen i Forbindelse med den sidste Beleiring. Man forvexlede, hvad der var skeet paa Egeberg 1567 med hvad der ikke var skeet der i 1716. Første Udgave af nærværende Skrift gjorde ogsaa det første Forsøg paa at udrydde denne indgroede historiske Vildfarelse, der dog sikkert endnu lever i Manges Forestillinger.
Den følgende Dag, anden Pintsedag, 19de Mai, leveredes atter en Fægtning, dennegang udenfor Slottet, som de Svenske beskjøde stærkt ved Hjelp af sit svære Artilleri. Kampen synes den Dag ikke at have ført til noget afgjørende Resultat, men to Dage senere, den 21de Mai, indtraf paany en betydelig Undsætning, dennegang fra Bergen. Befalingsmanden her, den dygtige Erik Ottessøn Rosenkrands, havde opbudt alle Kræfter for at hjelpe Akershus, ligesom han i 1564 havde gjort det for at uddrive Svensken af Thrøndelagen. Ligesom dengang valgte han ogsaa nu Erik Munk til Anfører for Krigsfolket. Erik var seilet afsted paa en stor Galei, der medførte flere Fenniker norske Skytter og Knægte med Skyts og Ammunition. Desuden medbragte han «Skjøttebaade» (Kanonbaade) og flere Tydskere fra Bryggen i Bergen, thi da Lübeck var Danmarks Allierede, viste ogsaa «Garperne» Kongen Troskab. Fra Bjørvigen af beskjød Erik tappert de Svenske, men at alene Bergenserne skulle have fældet 2000 Fiender, maa dog være en Overdrivelse.
Nu var Overmagten paa den dansk-norske Side. Den 23de Mai gjordes et heldigt Anfald paa de svenske Skandser, og Fienden joges paa Flugt. «Samme Dag», heder det i den bedste af de bevarede Krøniker, «brændte de Svenske Broerne af med Oslo By, saameget som ubrændt var, og rykkede af Leiren med sit Krigsfolk og paa Veien ad Sverige». Mellem de Bygninger i Oslo, som nu brændte, var ogsaa Hospitalet med dets syge Lemmer.
