som pludselig bragte et nyt Liv i hele det søndenfjeldske Norges musikalske og dramatiske Forlystelser. Det var kongelig Skuespiller og Danebrogsmand Hans Christian Knudsen, en velmenende Enthusiast og, selv om vore Intelligentssedlers begeistrede Referater ere noget overdrevne, en ret heldig scenisk Kunstner. Oprindelig bestemt for Murerprofessionen var Knudsen gaaet til Theatret 1786 og havde tillige forsøgt sig som Poet, fornemmelig i Anledning af 2den April 1801. Allerede før havde han aflagt et Besøg i Norge og der, som han med Stolthed fortalte, vundet sig Venner i Bernt Anker, Enevold Falsen og John Collett. I Danmark havde han i den senere Tid reist omkring i Provindserne i det smukke Øiemed at give Forestillinger til Bedste for faldne Krigeres Efterladte, og var nu kommen til Norge i samme Hensigt. Knudsen, der, ligesom Christian Frederik, havde betraadt norsk Grund paa Hvaløerne, begyndte strax sin Virksomhed med at give en Fest for disse Øers Fiskere og Matroser, «der tilligemed nogle Officerer dannede en Halvcirkel om en Klippe», paa hvilken anbragtes nogle Emblemer til Minde om «Najadens» Faldne.
I Christiania optraadte Knudsen saavel i det dramatiske Selskab som i Lyceet, og disse to Forestillinger indbragte et Nettobeløb af 5959 Rdlr. D. C., som han strax overleverede Prindsen. Han havde selv udført Jacob Skomagers Rolle i Christianiensernes Yndlingsstykke, Enevold Falsens «Dragedukken», og Theatret var ved den Leilighed dekoreret med Mindestene over faldne Krigere, hvorpaa enkelte mere kjendte Navne, som Sæter, Blix, Drejer, Grotschilling o. fl., vare anbragte; hvidklædte Damer og Børn stode paa begge Sider af Theatret og bekrandsede Mindestenene. Til Slutning blev han fremkaldt efter Prindsens Forlangende. Derpaa drog Knudsen til Drammen[1] og saa videre hen langs Kysten lige til Christianssand, og maaske endnu længere, undertiden i Følge med Prindsen, der samtidig saa sig om langs Kysten. Endelig kom han tilbage til Christiania sent paa Høsten, gav 22de Novbr. i Grændsehaven paany en Forestilling «til Fordel for Enker af Christiania By, hvis Kaar ei svare til deres borgerlige Stilling», og drog saa igjen til Kjøbenhavn, hvor han døde 1816[2].
- ↑ I Drammen var Begeistringen overstrømmende. Her gaves ogsaa en særlig Fest for de Bergenhusiske Soldater, som der vare indkvarterede. Ved den Leilighed holdt ogsaa Sognepræsten en Tale fra Scenen. («Intell.-Sedl.– 16de Juli).
- ↑ Efter hans Død udkom «Kgl. Skuespiller og Dannebrogsmand H. C. Knudsens Minde med hans Portræt og Biographi» af K. L. Rahbek.