sank, søgte man at omsætte dem, saa snart som muligt; den Slags Penge «lagdes ikke paa Kistebunden». Der fandt saaledes Sted en livlig Handel med Eiendomme, Bygninger opførtes, Reparationer foretoges o. s. v., ved Hjelp af det i Overflod cirkulerende Papir. Hvorledes dette Papir behandledes i hin Tid, da en Pot Melk kunde koste sine 4 à s «Daler», derom har Chr. Lange optegnet en Barndomserindring, som vi her optage. «Vi boede, skriver Lange, hos en Malermester Vanelius, der tillige var Høker. Nu og da holdt han en Slags Dovning, som nu er gaaet af Brug. Der blev
sat et stort Slagbord frem paa Gulvet; derpaa sattes et stort Fad med Klister, og nu vare alle Husets Folk optagne med at klistre forslidte Pengesedler paa allehaande Makulaturpapir. Man tog det ikke nøie med Sammenklistringen og Udvalget. En Stump af en 8-Skilling klistredes ved Siden af en Ditto af en 16-Skilling, 4-Skilling eller deslige, og saaledes holdt man paa i flere Timer. Naar saa Klistringen var færdig, laa der opstablet paa Bord og Bænke store Hobe af tykke Papirstykker, der næsten saa ud som sønderbrudte Fladbrødslever, og maaske var Kubikfoden deraf ikke værd en Spd. i vore nuværende Penge. Naar alt var tørt, bleve
